Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

AFLYST: Kammerat Napoleon

AF GEORGE ORWELL. DRAMATISERET AF GUY MASTERSON

KAMMERAT NAPOLEON AFLYST

De nye restriktioner vedr. Covid-19 betyder desværre, at vi ikke kan færdiggøre forestillingen. Hele prøveforløbet bliver lukket ned nu, og vi kan dermed ikke være klar til at fremføre Kammerat Napoleon. 

Det betyder, at vi aflyser: 
Kammerat Napoleon (9. december 2020 til 12. januar 2021)

Alle gæster med billetter til de aflyste forestillinger får refunderet pengene hurtigst muligt. Vi håber på din forståelse og tålmodighed i denne svære tid. Der er på nuværende tidspunkt ingen planer om at genopsætte forestillingen

Pas godt på jer selv og hinanden. Vi glæder os til at se jer i det nye år.

Odense Teater
odenseteater@billetten.dk

Opdateret 10.12. 2020

--------------------------------------

»Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre!«

George Orwells elskede politiske satire om det lille landbrug, hvor dyrene gør oprør mod bondens undertrykkelse, præsenteres her for første gang som teater i Danmark. Præmie-ornen Gamle Major har indkaldt alle dyrene på gården til stormøde, fordi han drømmer om et andet liv, hvor dyrene kan leve frit og trygt med hinanden uden at frygte gårdmandens luner. Et sted, hvor alle er lige. For at indfri Majors smukke drøm må dyrene lave en revolution. Men da Gamle Major dør, begynder en hidsig magtkamp om, hvem der skal være revolutionens leder. Grisen Kammerat Napoleon vinder magten, og han giver Majors smukke utopi om, at »Alle dyr er lige« en lille ekstra krølle på halen: »men nogle dyr er mere lige
end andre«.

Teaterversionen af Orwells mesterlige roman er en forførende fabel og en samtidsrelevant kritik af magtens korrumperende natur og idealernes forfald.

Anbefales fra ca. 14 år.

 

Teatersalen/ODEON

Varighed
Ca. 1 time og 15 minutter (der er ingen pause)

Fra 120 kr. til 280 kr.

Tip en ven

Original titel: Animal Farm

Iscenesættelse Emil Hansen | Scenografi og kostumedesign Johanne Eggert
Lysdesign Simon Holmgreen | Lyddesign Rasmus Overgaard Hansen 

Oversættelse Christina Wendelboe | Teaterforlag Nordiska ApS – www.nordiska.dk

Pressefotos

Se flere

Covid-19

Odense Teater følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forbindelse med Covid-19, og vi træffer alle nødvendige forholdsregler om god hygiejne og sikkerhed. Til orientering er forsamlingsforbuddet på 10 personer IKKE gældende for kulturelle arrangementer. Vi gennemfører derfor fortsat alle allerede planlagte forestillinger og arrangementer.

OBS: Har du billet til en forestilling, vil du få dage før modtage mere information om vores retningslinjer via mail. 

MUNDBIND
Du skal have mundbind eller visir på, når du færdes i vores foyerområde og teatersalen. Du må gerne tage det af, når du sidder på din plads i salen.

AFSTAND OG RENGØRING
Teatret bliver løbende rengjort mellem forestillingerne. Der er adgang til håndsprit alle relevante steder – også ved ind- og udgange. Aktuelle afstandskrav opfyldes både i og udenfor salene. 

AFLYSNING
Hvis en forestilling mod forventning bliver aflyst, får du selvfølgelig besked med det samme og dine penge retur.

REFUSION covid-19
Hvis du eller andre i din husstand er smittet med Covid-19, må du ikke møde op i Odense Teater, da det udgør en risiko for andre gæster. Du kan derfor ved sygdom få dine billetter refunderet eller flyttet til en anden dag. Kontakt Odense Teater senest sidste hverdag før forestilling kl. 14.00 på tlf. 66 12 00 52. Du er altid velkommen til at kontakte os på odenseteater@billetten.dk, hvis du har spørgsmål.

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK