Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Frank vender hjem

AF THOMAS MARKMANN EFTER KRISTIAN BANG FOSS’ ROMAN

Succesroman som teater

Franks liv kunne ikke være meget bedre. Han har en god uddannelse, han har scoret den sjoveste og smukkeste pige på studiet, og hun elsker ham ubetinget for den, han er. Problemet er bare, at Frank helst selv vil glemme, hvem han er. Frank er ikke som sin kæreste Thea. Hun kommer fra en velhaverfamilie med villa i Nordsjælland og sommerhus i Skagen, hvor det er nemt at være en rummelig champagnesocialist, der har de rigtige holdninger. Frank er fra Hvidovre, hans mor er kontordame, og hans far Rock Tage, var en sølle stakkel, der døde, som han levede; på Strøget med sin guitar i hånden.

Svigerfamilien tager egentlig godt imod Frank, men alligevel føler han sig ikke velkommen. Fortiden nager ham; har han virkelig gjort sig fortjent til at have det så godt, eller er han i virkeligheden bare en bedrager? Den gravide Thea giver Frank en kajak i fødselsdagsgave – og pludselig er han væk.

Kristian Bang Foss’ kulsorte og morsomme roman er blevet rost til skyerne af et enstemmigt anmelderkor. Frank vender hjem er en moderne slægtsroman, der spidder det klassesamfund, som vi af og til glemmer stadig findes.

Store Scene
Premiere 21. maj 2021 kl. 19:30

Spilleperiode
21. maj - 11. juni 2021

Forpremierer
19. maj 2021 kl. 19:30
20. maj 2021 kl. 19:30

Fra 80 kr. til 345 kr.

Tip en ven

Iscenesættelse Simon K. Boberg

Baseret på historien Frank vender hjem af Kristian Bang Foss, udgivet
af Gyldendal, produceret i samarbejde med Gyldendal Group Agency.

Pressefoto Frank vender hjem

Odense Teaters pressebilleder kan frit downloades til omtale af Odense Teater og den forestilling, de er taget til. Det er ikke tilladt at bruge materialet i andre sammenhænge.

Pressekontakt: Kommunikations- og salgschef Julie Lindegaard presse@odenseteater.dk / Tlf. 20 71 71 41

Covid-19

Odense Teater følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forbindelse med Covid-19, og vi træffer alle nødvendige forholdsregler om god hygiejne og sikkerhed. Til orientering er forsamlingsforbuddet på 10 personer IKKE gældende for kulturelle arrangementer. Vi gennemfører derfor fortsat alle allerede planlagte forestillinger og arrangementer.

OBS: Har du billet til en forestilling, vil du få dage før modtage mere information om vores retningslinjer via mail. 

MUNDBIND
Du skal have mundbind eller visir på, når du færdes i vores foyerområde og teatersalen. Du må gerne tage det af, når du sidder på din plads i salen.

AFSTAND OG RENGØRING
Teatret bliver løbende rengjort mellem forestillingerne. Der er adgang til håndsprit alle relevante steder – også ved ind- og udgange. Aktuelle afstandskrav opfyldes både i og udenfor salene. 

AFLYSNING
Hvis en forestilling mod forventning bliver aflyst, får du selvfølgelig besked med det samme og dine penge retur.

REFUSION covid-19
Hvis du eller andre i din husstand er smittet med Covid-19, må du ikke møde op i Odense Teater, da det udgør en risiko for andre gæster. Du kan derfor ved sygdom få dine billetter refunderet eller flyttet til en anden dag. Kontakt Odense Teater senest sidste hverdag før forestilling kl. 14.00 på tlf. 66 12 00 52. Du er altid velkommen til at kontakte os på odenseteater@billetten.dk, hvis du har spørgsmål.

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK