Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Se på mig når jeg taler til dig

AF MONICA ISAKSTUEN

Smertefuldt og heftigt kammerspil om alt det, der gør ondt

SE PÅ MIG NÅR JEG TALER TIL DIG er et nådesløst, heftigt og smukt kammerspil om tabuiserede temaer som seksuel tiltrækning, vrede og truslen om vold i relationen mellem forældre og børn. Et skuespil om de smertefulde og ambivalente følelser, vi alle går rundt med, imens vi lige så stille vokser fra hinanden. Et skuespil der konstant krydser de udviskede grænser mellem omsorg og overgreb, kærlighed og mørke.

Vi møder drengen, der er ved at blive en voksen mand, men en mislykket forfører – og hans mor, der med stigende bekymring ser det ske. Vi møder senere en far, som i takt med sin datters rejse mod at blive voksen kvinde må genoverveje, hvad det egentlig vil sige at være far.

SE PÅ MIG NÅR JEG TALER TIL DIG er den prisbelønnede norske forfatter og lyriker Monica Isakstuens debut som dramatiker. Dette bliver Danmarkspremieren på SE PÅ MIG NÅR JEG TALER TIL DIG, som har været opført på Rogaland Teater i Norge, og som iscenesatte readings i Frankrig, Tyskland og England.

Forestillingen produceres i et samarbejde mellem Husets Teater, Odense Teater og Peter Dupont Weiss med støtte fra Statens Kunstfond; Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

Der er indgang til Værkstedet via teatrets nye café Nelle's.

Værkstedet
Premiere 7. november 2020 kl. 16:00

Spilleperiode
7. - 25. november 2020

Varighed
Ca. 1 time og 25 min (der er ingen pause)

Fra 85 kr. til 170 kr.

Tip en ven

Pressen skrev

Morten Buckhøj

"Se på mig når jeg taler til dig" er et mørkt og skræmmende kammerspil om grænseløs kærlighed mellem forældre og børn, ikke mindst om den side af kærligheden, vi helst ikke vil tale om. Det er en grufuld tilgang til et tabubelagt emne, som i Isakstuens modige, velskrevne tekst og i Dupont Weiss' intime instruktion bliver til vedkommende, tankevækkende og godt teater. Kan man spejle sig selv i karaktererne? Ja, afgjort og så jo alligevel ikke. Forhåbentligt ikke i hvert fald.

> Læs hele anmeldelsen her

Politiken

’Se på mig når jeg taler til dig’ gransker en dunkel psykologi uden at forfalde til banaliteter.

Iscene

Se på mig når jeg taler til dig er en virkelig gedigen forestilling med to usædvanligt godeskuespillerpræstationer.

> Læs hele anmeldelsen her

Sceneblog

Skyld og uskyld, kærlighed og forkerte følelser, livet og døden – Monika Isakstuens SEPÅ MIG NÅR JEG TALER TIL DIG er blevet et kammerspil ud over det sædvanlige, i en uhyggeligt præcis iscenesættelse af Peter Dupont Weiss.

> Læs hele anmeldelsen her

Fyens Stiftstidende

"Se på mig når jeg taler til dig" blotlægger tabuer om foruroligende sider af forældrerollen, som de
færreste voksne tør tale højt om.

Kjerteminde Avis

Kønsroller til debat
’Se på mig, når jeg taler til dig’ af den norske dramatiker Monica Isakstuen, byder på Odense Teaters Værkstedsscene på blændende skuespil af Sarah Boberg og Morten Hauch Fausbøll.

Dramatiker MONICA ISAKSTUEN

Instruktør, oversætter & scenograf PETER DUPONT WEISS
Lyddesigner ERIK CHRISTOFFERSEN | Lysdesigner CHRISTIAN VEST BERNTSEN
Kostumier HANNE MØRUP

Nordiska ApS - København

Pressefotos

Se flere

Covid-19

Odense Teater følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forbindelse med Covid-19, og vi træffer alle nødvendige forholdsregler om god hygiejne og sikkerhed. Til orientering er forsamlingsforbuddet på 10 personer IKKE gældende for kulturelle arrangementer. Vi gennemfører derfor fortsat alle allerede planlagte forestillinger og arrangementer.

OBS: Har du billet til en forestilling, vil du få dage før modtage mere information om vores retningslinjer via mail. 

MUNDBIND
Du skal have mundbind eller visir på, når du færdes i vores foyerområde og teatersalen. Du må gerne tage det af, når du sidder på din plads i salen.

AFSTAND OG RENGØRING
Teatret bliver løbende rengjort mellem forestillingerne. Der er adgang til håndsprit alle relevante steder – også ved ind- og udgange. Aktuelle afstandskrav opfyldes både i og udenfor salene. 

AFLYSNING
Hvis en forestilling mod forventning bliver aflyst, får du selvfølgelig besked med det samme og dine penge retur.

REFUSION covid-19
Hvis du eller andre i din husstand er smittet med Covid-19, må du ikke møde op i Odense Teater, da det udgør en risiko for andre gæster. Du kan derfor ved sygdom få dine billetter refunderet eller flyttet til en anden dag. Kontakt Odense Teater senest sidste hverdag før forestilling kl. 14.00 på tlf. 66 12 00 52. Du er altid velkommen til at kontakte os på odenseteater@billetten.dk, hvis du har spørgsmål.

Nelle's i Odense Teater

NELLE'S på Odense Teater
En Nelle’s præcis som du kender den - øko kaffe, masser af dejlig vin og lækker mad fra lokale leverandører og samarbejdspartnere.

Om du skal i teatret og se en forestilling og skal have stillet den lille sult, eller om du bare skal ud og hygge, så klarer vi den. Ikke noget fise-fornemt, bare simpel mad i form af lækkert charcuteri og ost, med god vin til. Bare rolig, vi kan også klare lidt slik til ungerne eller en kop varm kakao før eller efter forestillingen.

> Læs mere om NELLE'S
> Reservér bord

Nelle's | Jernbanegade 21 | 5000 Odense C

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK