Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Modersmål /Mameloschn

AF SASHA MARIANNA SALZMANN

»Det, enhver mor frygter, er, at hendes datter vil behandle hende, som hun selv har behandlet sin egen mor«

Tre kvinder. Tre generationer i en skarp forhandling om nærhed, afstand og frigørelse.

Den unge Rahel søger sin seksuelle identitet og står på tærsklen til et nyt livskapitel. Hendes mor er ved at brække sig over familiens jødiske rødder og mormorens forherligelse af kommunismen. Mormoren, der overlevede KZ-lejrenes rædsler, mindes nu det gamle DDR.

De er alle tyngede af den samme fortid, men har vidt forskellige måder at forholde sig til den svære arv. Modersmål/Mameloschn er et sjældent opgør med den antisemitisme, der herskede i Østtyskland under Den Kolde Krig, og som trives i Danmark og store dele af Europa.

Spørgsmålene om frihed, kulturel identitet og hvad vi giver videre til fremtidige generationer
er stadig lige vanskelige at besvare, selvom frisindet og individets muligheder er større
end nogensinde.

Intenst kammerspil om et skarpt og spiddende familieopgør, der modigt vender blikket mod
den indvandringspolitiske virkelighed.

Teatersalen/ODEON
Premiere 24. september 2020 kl. 20:00

Spilleperiode
24. september - 10. oktober 2020

Varighed
Ca. 1 time og 35 minutter (der er ingen pause)

Forpremierer
22. september 2020 kl. 20:00
23. september 2020 kl. 20:00

Fra 85 kr. til 170 kr.

Tip en ven

Pressen skrev

Fyens Stiftstidende

Nådesløst, råt og kærlighedsfyldt familieopgør
Suveræne skuespilpræstationer flår én hele følelsesregistret rundt og gør "Modersmål/Mameloschn"
til en stor teateroplevelse.

Kjerteminde Avis

Alt er fascinerende omkring Modersmål/Mameloschn, som Odense Teater opfører i teatersalen på Odeon: Skuespillet er i topklasse, og teksten er tankevækkende og betagende med alle nuancer fra humor til ond bitterhed.

Læs hele anmeldelsen

Kulturleben.dk

Et næsten grænseoverskridende kig ind i tre generationers privatsfære.

Læs hele anmeldelsen

Scenekanten

Et åbent opgør med fortiden og nutiden. Den er båret af tre forbandet stærke kvindestemmer og tre fantastiske skuespillere. Tilsammen er de en familie, og noget man ikke kan flygte fra.

Læs hele anmeldelsen

Iscenesættelse Anne Zacho Søgaard Oversættelse Jacob Jonia

Scenografi og kostumedesign Frederikke Dalum | Koreografisk konsulent Rebekka Lund

Lysdesign Turpin Napoleon Djurhuus | Lyddesign Kim Malmose | Komponist August Rosenbaum

Nordiska ApS - København

Medvirkende

Ina-Miriam Rosenbaum Lin, Natalí Vallespir Sand Clara og Freja Klint Sandberg Rahel.

Sangen Es brennt er skrevet af MORDECHAI GEBIRTIG og er arrangeret og indspillet af ANDERS SINGH VESTERDAHL med sang af INA -MIRIAM ROSENBAUM

Pressefotos

Se flere

Familieopgør med tre stærke kvinder

Modersmål/Mamelosch viser tre generationers kampe med deres fælles historie og deres egen plads i den. 

Den unge Rahel søger sin seksuelle identitet og står på tærsklen til et nyt livskapitel. Hendes mor er ved at brække sig over familiens jødiske rødder og mormorens forherligelse af kommunismen. Mormoren, der overlevede KZ-lejrenes rædsler, savner nu det gamle DDR.

Ina-Miriam Rosenbaum, Natalí Vallespir Sand og Freja Klint Sandberg fortæller om forestillingen og deres arbejde med rollerne.

Trailer

Oplev et spiddende familieopgør, hvor store emner som nazisme, seksualitet og familerelationer kommer i spil!

Og det hele fortælles gennem tre generationer af seje kvinder. 

Covid-19: Teatersalen, Odeon

Odense Teater tager alle anbefalede forholdsregler, så vi kan give publikum et godt og sikkert besøg i Teatersalen i Odeon. Før hver forestilling bliver salen gjort grundigt ren, og der vil være håndsprit tilgængeligt for alle. Vores personale vil bære visir eller mundbind, og antallet af billetter er reduceret, så forestillingen kan nydes med sikker afstand mellem publikum. Vi opfordrer alle til at bruge mundbind, når du bevæger dig rundt i Odeon.

KOM I GOD TID
Dørene til Teatersalen åbner ca. 30 minutter før forestillingen, men vi anbefaler, at du kommer senest 15 minutter, før forestillingen begynder.

Teatersalen i Odeon ligger på adressen Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C - lige ved siden af indgangen til Odense Koncerthus. Husk at det kan tage tid at finde en parkeringsplads. Læs mere om Teatersalen og parkeringsmuligheder

ADGANG TIL TEATERSALEN I ODEON

- Salen er placeret til venstre for Store Sal, ved Café Odeon Social.
- Tag gerne dit overtøj med ind i salen.
- Hold et sædes afstand til andre gæster.
- Der vil være personale til at hjælpe, hvis du har spørgsmål.

VIS HENSYN
Vi håber, at du vil hjælpe med at begrænse smittespredningen ved at overholde disse regler:

- Bliv siddende under hele forestillingen
- Undgå at vende dig om mod dem, der sidder bag dig
- Vend hovedet væk fra andre, hvis I skal passere tæt forbi hinanden
- Host i ærmet
- Sprit hænder ofte

Hvis du eller andre i din husstand er smittet med Covid-19, må du ikke møde op, da det udgør en risiko for andre. Du kan derfor ved sygdom få dine billetter refunderet eller flyttet til en anden dag. Kontakt Odense Teater senest sidste hverdag før forestilling kl. 16.00 på tlf. 66 12 00 52. Du er altid velkommen til at kontakte os på odenseteater@billetten.dk, hvis du har spørgsmål.

Du modtager en servicemail fra teatret 3 dage inden forestillingen. Den bliver sendt til den samme mail, som du har oplyst, da du bestilte din billet.

Vis mere

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK