Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Afmagt

Af Pol Heyvaert og Dimitri Verhulst

Et forældrepar tjekker ind på et hotel med deres to små børn – en dreng på syv år og en pige på 3 måneder. En uge senere gør politiet en uhyggelig opdagelse.

Dette stykke er baseret på virkelige hændelser. I 1999 myrdede et forældrepar deres børn i den belgiske by, Aalst. Efter et mislykket selvmordsforsøg blev forældrene stillet til regnskab for deres handlinger i en retssag, der rystede Belgien og manede hele samfundet til selvransagelse.

Vi følger afhøringen af ægteparet; som skiftevis udviser anger, ligegyldighed, manipulation og en forskruet verdensopfattelse.

En kompleks og smertelig historie om afmagt og misbrug, der stiller foruroligende spørgsmål uden lette svar.

Foyerscenen

Spilleperiode
12. januar - 26. januar 2010

Spilletider
Mandag - fredag kl. 19.30.
Lørdag kl. 16.00

Varighed
ca. 1 time (ingen pause)

Tip en ven

Pressen skrev

Børsen

"Ghita Lehrmann og Claus Riis Østergaard spiller super-flot i rollerne som det morderiske ægtepar i "Afmagt" på Odense Teater. Ikke mindst det, gør "Afmagt" til en meget seværdig forestilling."

Fyens Stiftstidende

"Heldigvis er mellemregningerne spækket med absurd humor, der gør det udholdeligt som tilskuer at være gidsel mellem ægteparret og den forhørsleder, der skal afæske parret deres smertefulde og groteske hemmeligheder."

Fyns Amts Avis

"(…) Ghita Lehrmann og Claus Riis Østergaard spiller eminent, stående i vidneskranken en time, svarende med minimal mimik – som dog alligevel siger alt. Flot spil. (...) Flot debatstykke fra bunden af den menneskelige kloak."

Gregers Dirckinck-Holmfeld

"(...) så hårene rejser sig (...)"

Kulturnaut

"Afmagt er en voldsom og vedkommende forestilling om samfundets syn på de svageste.
(…) Githa Lehrmann og Claus Riis Østergaard formår at fremstille ægteparret med så intens indlevelse, at der hele tiden dannes brutale billeder inde i publikums hoveder."

Iscenesættelse Lennart Hansen

Oversættelse Nina Malinovski

Medvirkende
Kathy Githa Lehrmann, Kurt Claus Riis Østergaard, Forhørslederen Lennart Hansen

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK