Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Alt På Hovedet

En aften i selskab med dramatiske uddrag af Line Knutzon, Jens Blendstrup og Kim Fupz Aakeson

– stykker med absurd og lidt med vilje

En aften i selskab med dramatiske uddrag af Line Knutzon, Jens Blendstrup og Kim Fupz Aakeson.

En hyldest til det absurde i tilværelsen.
Nogle forfattere kan kunsten at gøre noget meget kompliceret meget klart. I deres univers kan vi genkende os selv som de komiske væsner i en uoverskuelig verden, vi også er. 

Den slags forfattere er Line Knutzon, Jens Blendstrup og Kim Fupz Aakeson. For dem er ingen hverdagsting for lille til at indeholde noget af livets store dilemmaer. De evner at vende verden på hovedet og undres over alt det, vi tit glemmer at undre os over.

MANDEN DER BLANDT ANDET VAR EN SKO
Mogens kan vågne op som emhætte, træsko eller brødrister. Når han har det sådan, er det dejligt, at hans kone er så god til at gætte, hvad han er. Men en dag bliver det for meget for hende.

Jens Blendstrup Født 1968. Forfatter og dramatiker.Har skrevet en række noveller og digte, bl.a. novellesamlingen LATERNA VAGINA, romanen GUD TALER UD samt en lang række radiospil.

SPLINTEN I HJERTET
Hynde har i mange år savnet en moderskikkelse og har bestilt en skabsmor. Hynde og hendes nabo Tynde har visse problemer med at leve op til omverdenens krav, som for eksempel at man skal have tre arme, hvis man vil have et arbejde.

Line Knutzon Født 1965. Dramatiker. Debuterede i 1991 med SPLINTEN I HJERTET. Har desuden skrevet stykker som: FØRST BLI’R MAN JO FØDT, SNART KOMMER TIDEN, GUITARISTERNE. Har skrevet en række radiospil.

MIRAKLET
Sker der stadig mirakler? Hvis der gør, hvor længe varer de så? Man kan nå at tænke meget inden man falder de fjorten etager man har kastet sig ud fra.

Kim Fupz Aakeson Født 1958. Illustrator, forfatter og mauskriptforfatter. Forfatter til en række tegneseriealbums, børnebøger, noveller og romaner. Tog afgang fra filmskolens manuslinie 1996 og har skrevet både novelle- og spillefilm bl.a.: MIRAKEL, SMÅ ULYKKER og OKAY. Har desuden skrevet dramatik og radiodramatik.

Værkstedet

Spilleperiode
11/11 - 7/12 2010

Tip en ven

Iscenesættelse Petrea Søe

Scenografi Lisbeth Burian

Komponist Mark Solborg

Medvirkende Mikkel Bay Mortensen, Mette Maria Ahrenkiel, Jytte Kvinesdal, Natalí Vallespir Sand, Peter Zandersen*

*3. års elev på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

 

 

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK