Antigone

Antigones brødre har slået hinanden ihjel i en bitter strid mellem de to stater Theben og Argos. Den ene bror betragtes som helt, den anden som landsforræder.

På kong Kreons ordre er den ene bror blevet behørigt begravet, mens den anden er dømt til at ligge på Argos’ klipper som føde for fugle og strejfende hunde. Den, som forsøger at begrave ham, dømmes til døden.

Antigone elsker sine brødre på trods af deres gerninger. Hun insisterer på at begrave dem begge, fordi hun føler sig forpligtet af noget større end samfundets herskende love. Kreon raser og kaster hende i fængsel.

Kreons søn Haimon, som skal giftes med Antigone, forsøger at tale sin far til fornuft: En hersker må også forstå, hvornår han skal bøje sine regler. I befolkningens og gudernes øjne har Antigone kun gjort sin familiære pligt, og Kreons stejlhed gør ham til en uklog hersker, argumenterer hans søn.

Men Kreon holder på sit.
Først da præsten fortæller, at han i et syn har set, at Kreon er på vej til at destruere sig selv og sin familie med sin kompromisløshed, indser kongen, hvor indbildsk han har været. I et desperat forsøg på at gøre skaden god igen forsøger Kreon at redde Antigone – og sig selv.