Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

BERTOLT BRECHTS SVENDBORGDIGTE

I de dystre tider,
vil der da også blive sunget?
Der vil der også blive sunget.
Om de dystre tider.

– Bertolt Brecht


Bliver fred til krig, lige så naturligt som vinter bliver til forår?
En digter er flygtet fra brændende bøger, censur og forfølgelse, og forsøger med sine digte, at sætte ord og billeder på den verden han elsker og frygter.

Bertolt Brecht er kendt som en af teatrets store dramatikere, men ikke alle ved, at han regnes for en af verdenslitteraturens største lyrikere i det 20. århundrede. Digtsamlingen Svendborgdigte er fra 1939 og skrevet under ”det danske stråtag” – huset ved Skovsbostand i Svendborg, og giver et skræmmende aktuelt billede af Europa set med en politisk flygtnings øjne.
Forsanger i rockbandet Saybia, Søren Huss, skaber musik til og medvirker i forestillingen, i selskab med Jens Gotthelf og den tyske skuespiller Leif Eric Young. Forestillingen er instrueret af den unge tyske instruktør, Petra-Leonie Pichler.

Værkstedet
Premiere 3. december 2016 kl. 16:00

Spilleperiode
3. - 5. december 2016

Priser
Fra 95 - 190 kr.

Varighed
Ca. 75 minutter. Der er ingen pause.

Gæstespil BAGGÅRDTEATRET

Tip en ven

Pressen skrev

Fyens Stiftstidende

.

Fyns Amts Avis

"Brecht i dystre, moderne tider"

Information

"Baggårdteatret præsenterer ’Bertolt Brechts Svendborgdigte’ som en musikalsk samtidskommentar, så Brechts tanker om den evige krig lyser klart og desperat – og frygtindgydende aktuelt."

Lokalavisen Svendborg

"Rammer sanserne hårdt"

Weekendavisen

"Gribende og herligt ukonserverende musikforestilling"

Tekst Bertolt Brecht

Musiker og komponist Søren Huss

Skuespillere Jens Gotthelf og Leif Eric Young

Instruktør Petra-Leonie Pichler

Scenograf Nicolaj Spangaa

Produktionsleder David Enghuus

Lys Kim Littau

Forestillingsleder Ane Bank Olesen

Kostumer Mona Wickstrøm

Oversætter Ulla Gjedde

Idé Jakob Bjerregaard Engmann

Teaterforlag Nordiska ApS

Digtsamlingen Bertolt Brechts Svendborgdigte udgives af forlaget Multivers i samarbejde med BaggårdTeatret

Producent BaggårdTeatret

Pressefotos

Se flere

Teaser for forestillingen

Søren Huss synger sang fra forestillingen.

Søren Huss har sat musik til Bertolt Brechts digte i forestillingen BERTOLT BRECHTS SVNEDBORGDIGTE. Hør Søren Huss synge en af sangene fra forestillingen.

Bertolt Brecht

Bertolt Brecht (1898 – 1956) var tysk dramatiker, forfatter og systemkritiker. Han skrev sit første skuespil “Baal”, kun 20 år gammel. Året efter får han sit første stykke opført – “Trommer i natten”.

Det var trange tider, og på et tidspunkt faldt han om på gaden af sult og blev indlagt med underernæring. Han blev socialist. Han var en del af de unge avantgardister, der ville ændre på teatrets form, og han var også meget inspireret af Charlie Chaplin. Det er samtidig med Chaplins første spillefilm “The kid” fra 1921 og den første store depression, at Brecht begynder at arbejde med stykket I BYERNES JUNGLE. Det er bl.a. de enorme markedskræfter og den massive arbejdsløshed i mellemkrigsårene, der inspirerer den unge dramatiker. 

En del af titlerne på hans senere stykker kendes nok af de fleste “Laser og pjalter”, “Det gode menneske fra Sezuan”, “Mutter Courage” og “Sveik i anden verdenskrig”. Han skrev en lang række sange sammen med Kurt Weil – blandt andet ”Mack The Knife” – der blev et kæmpe hit med Louis Armstrong. Herhjemme gjorde Sebastian ”Sørøver Jenny” og ordene derfra ”Et skib med fem master …” til hvermands eje, ligesom både The Doors og David Bowie har indspillet ”Moon of Alabama”. Brecht var socialist og måtte flygte fra Nazisterne. Han boede en årrække i Svendborg – og man kan den dag i dag besøge Brechts hus i byen.

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK