Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Byen

Af Martin Crimp

Knivskarpt og syret kammerspil om en verden i opløsning.

En by. Et hus. Et par.

Hun vil gerne kysses – men ikke lige nu – og da slet ikke af sin mand. Han overvejer at fejre sit nye job ved at køre bilen ind i den modkørende trafik. Parrets genbo tropper op for at klage over deres skrigende børn – men udenfor ligger haven øde hen, og nøglen til det låste børneværelse er pludselig forsvundet. Hvad foregår der? Og hvem er det egentlig, der styrer handlingens gang i denne tilsyneladende selvmodsigende historie?

’BYEN’ er en mareridtsagtig og morsom psyko-gyser fra én af det europæiske teaters allermest veltalende stemmer: De seneste 25 år er englænderen Martin Crimp gået forrest i udviklingen af en tidssvarende dramatik, der med sin legende punktering af ellers uangribelige værdier virker både foruroligende og dybt underholdende.

Værkstedet
Premiere 28. september 2017 kl. 19:30

Spilleperiode
28. september - 28. oktober 2017

Priser
Fra 95 - 190 kr.

Varighed
Ca. 1 time og 40 min. (der er ingen pause)

Forpremierer
26. september 2017 kl. 19:30
27. september 2017 kl. 19:30

Pristyper:
PGA: Prisgruppe A
K. stol: Kørestol

Drama

Tip en ven

Pressen skrev

Den 4. Væg

Læs anmeldelsen her.

Fyens Stiftstidende

"Ægteparret Clara og Chris bliver spillet så troværdigt af Natalí Vallespir Sand og Claes Bang, så det virker som om rollerne er skrevet til dem. De har udstrålingen og udseendet til at illudere det lydefri, perfekte og smukke ægtepar, men også kompromisløsheden, tilstedeværet, humoren og råheden, der får glansbilledet til at smuldre."

Gregers Dirckinck-Holmfeld

’BYEN’ er kort sagt et lille forstads-ragnarok mellem nogle mennesker, der står med ledningerne til hinanden, men ikke kan finde kontakterne. (...)
Claes Bang og Natali Vallespir Sand er et par dirrende stenstøtter – hvis man kan tænke sig den slags – de spiller rollerne perfekt som moderne mennesker, der ikke aner, hvad de egentlig er til stede i livet for. Bymennesker? Typiske bymennesker, mener Crimp. Den lille pige spilles chokerende stærkt af Alberte Guldager Larsen. Næste generation på vej ind i buret af meningsløshed.
Læs hele anmeldelsen her

Jyllands-Posten

"Skræmmende ægteskabskomedie, hvor alt er sagt. For de taler og taler, og uhyggen sniger sig ind. (...)
Claes Bang og Natali Vallespir Sand er formidable, intet mindre, sammen med Louise Davidsens forskræmt-emsige nabo i Peter Weiss’ gennemmusikalske iscenesættelse og Mie Riis’ rene scenebillede. Skræmmende godt teater."

Oversættelse og iscenesættelse Peter Dupont Weiss

Scenografi Mie Riis

Lysdesign Elroy Villumsen

Lyddesign Ida Jacobsen

Medvirkende

Natalí Vallespir Sand Clara, Claes Bang Chris og Louise Davidsen Jenny.

Pigen: Johanna Andersen Wellejus / Alberte Guldager Larsen

Pressefotos

Se flere

Claes Bang og Natalí Vallespir Sand

Johanne og Alberte

Rundt i scenografien

BYEN - Stjernearrangement

VÆRKSTEDET
Torsdag 12. oktober kl. 17.30 - 18.15

Få svar på dine spørgsmål om arbejdet med engelske Martin Crimps stykke BYEN. Hvad er Crimp inspireret af? Hvordan er det at arbejde i hans lettere absurde univers som skuespiller? 

>> Tilmeld dig her
(Stjernearrangementerne er forbeholdt Odense Teaters Stjernekunder og sponsorer)

Claes Bang i Byen

Det er første gang, Claes Bang skal spille med i en forestilling på Odense Teater.

”Jeg har selvfølgelig set forestillinger på Odense Teater, men det er første gang, jeg selv spiller her. Men jeg er faktisk født i Odense og boede i byen, til jeg fyldte 6 år. Og så debuterede jeg sjovt nok på børneteatret Skægspire i Odense, da jeg var helt nyuddannet fra Statens Teaterskole i 1996”, fortæller han.

Det er første gang, at Martin Crimps BYEN bliver sat op i Danmark, men alligevel kender Claes Bang stykket ganske godt allerede.

”For omkring 5 år siden medvirkede jeg i en reading på festivalen for ny europæisk dramatik. Allerede dengang talte jeg med Odense Teaters direktør Jens August Wille om, at det var en vildt fed tekst, som fortjente en chance på scenen. Og det må Jens August jo have kunnet huske, for lige pludselig ringede han og spurgte, om jeg ville medvirke i forestillingen.”

Claes Bangs karakter i BYEN bliver på et tidspunkt arbejdsløs, og det er så skamfuldt for ham, at han slet ikke kan få ordet arbejdsløs over sine læber.

Er arbejdet blevet hele vores identitet i den moderne verden?
”Vores arbejde er i hvert fald en meget stor del af vores identitet, det kan jeg sagtens genkende. Hvad er der tilbage af os, når arbejdet forsvinder? I det hele taget er rollerne flydende både i Martin Crimps og den virkelige verden. Kønsroller og identitet er flydende størrelser, med alt hvad det indebærer af tvivl og usikkerhed for os mennesker. Hvem og hvad skal vi tro på, når vores livsgrundlag og verdensopfattelse hele tiden er til diskussion og i forandring? Når alt det, vi troede på, kan vise sig at være en løgn, hvert øjeblik det skal være?”

 

Claes Bang fik stor international opmærksomhed ved Cannes- filmfestival, hvor han høstede roser for sin skuespilpræstation i ”The Square”, som vandt årets guldpalme. Faktisk blev han udråbt til europæisk films shooting star. Hvordan oplevede han alt det hype, der var omkring ham i Cannes?

”Det var en fantastisk oplevelse og også lidt uvirkelig. Filmfestivalen i Cannes er en velsmurt maskine, hvor alt er planlagt for én. Man kan lige så godt bare flyde med og nyde det. Det var helt fantastisk at prøve. Og så vandt den film, jeg medvirkede i. Kan det blive meget bedre?”

Vis mere

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK