Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

De Andres Drømme

En teaterkoncert af Niklas Rådström

En hyldestkoncert til Middle East Peace Orchestra.

Et enestående samarbejde mellem Middle East Peace Orchestra, landsdelsscenerne i Odense, Aalborg og Aarhus samt Odsherred Teater. De fire teatre stiller hver en skuespiller til rådighed for teaterkoncerten DE ANDRES DRØMME. 

Hvor mange drømme kan ét land rumme? Hvor mange instrumenter rummer ét orkester? Hvad stiller vi op med de drømme som blev kolde som stål? Hvad stiller vi op med den musik, som blev tavs, fordi alle instrumenterne er slået itu?

Forestillingens tekst skrives af den fremtrædende svenske forfatter og dramatiker, Niklas Rådström, der netop er aktuel som manuskriptforfatter på den prisbelønnede film ”Maria Larssons evige øjeblik”.

Middle East Peace Orchestra er et unikt og usædvanligt samarbejde mellem musikere med forskellig etnisk baggrund, alle med forbindelse til mellemøsten. Musikken blander elementer fra jødisk klezmer, mellemøstlig makam og klassisk arabisk musik. Målet med orkestret er at spille musik dedikeret til samarbejde og fred.

Forestillingen er støttet af Wilhelm Hansen Fonden og Bikubenfonden.

VV Catering tilbyder eksotisk mad i kulturhuset en time før forestillingen mandag - fredag.

Vollsmose Kulturhus

Spilleperiode
Urpremiere 7. - 12. september 2009

Spilletider
Mandag kl. 21.00, tirsdag kl. 19.30,
Onsdag kl. 21.00, torsdag kl. 19.30,
Fredag kl. 21.00 og lørdag kl. 16.00

Varighed
Varer ca. 1 time og 15 minutter uden pause

Vollsmose Kulturhus, Store Sal

Tip en ven

Pressen skrev

Børsen

"Super godt initiativ af Odsherred Teater om jøder, kristne og muslimer i Mellemøsten (...). Samtlige beretninger sætter ord på det ellers unævnelige, nemlig skammen og hadet - og her er fokus alene sat på den enkeltes beretning, frem for at inddrage de mere politiske og krigsstrategiske - og tak for det."

Fyns Amts Avis

"Ord og musik følges ad. Trommens puls bliver til rytmen i harmonikaens bælg. (...) Men også de små dramatiske fortællinger, som flettes ind af de fire medvirkende skuespillere, gør Mellemøstkonfliktens kompleksitet vedkommende og måske lidt begribelig i al sin uforståelighed."

Gregers Dirckinck-Holmfeld

"En poetisk mosaik, stilfærdig, indtrængende. Med stemmer og tekst brugt næsten som musikalske instrumenter."

Holbæk Amts Venstreblad

"Stærk dialog om fred. Som en knytnæve i maven - og som et pust af poesiens blå blomst skyder DE ANDRES DRØMME et projektil lige ind i hjertekulen. Et projektil fyldt til bristepunktet med den smukkeste musik og ord så stærke, at de giver en klump i halsen. Af sorg, af smerte, og af livsglæde (...)
DE ANDRES DRØMME er i høj grad båret af en stærk tekst, men med et verdensklasse-orkester som Middle East Orchestra, der spiller musik, som bygger på elementer af såvel jødiske klezmermusik som mellemøst- og klassisk arabisk musik, fik vi en sjælden oplevelse af stor stemningsfuld skønhed"

Jyllands-Posten

"(...) masser af dejligt drømmende, klagende og længselsfuld kletzmer-musik i dette blandingsorkester af jødiske, kristne og muslimske musikere"

Iscenesættelse Simon Vagn Jensen

Scenografi Claus Helbo

Medvirkende
Mads Nørby (Odense Teater)
Mette Døssing (Aarhus Teater)
Mei Oulund (Odsherred Teater)
Tine Gotthelf (Aalborg Teater)

MIDDLE EAST PEACE ORCHESTRA:
Henrik Goldschmidt Obo, fløjte, vokal, komponist, orkesterleder
Tobias Alvin Bouzouki, vokal, komponist
Anders Vesterdahl Harmonika
Saer El-Jishi Percussion
Lailah Vokal
Simona Abdallah Darbuka

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK