Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Den indbildt syge

Af Molière

Kan man være så bange for at leve livet, at man lige så godt kunne være død? spørger Molière drillende i denne klassiske komedie.

I en tid hvor vi med en simpel søgning på Google hurtigt har diagnosticeret os selv og allerede ligger halvt i graven, rammer komedien DEN INDBILDT SYGE lige ned i nutidens omskiftelige sundhedsbølger og angst for døden.

I DEN INDBILDT SYGE møder vi Argan, der føler sig dødssyg og lever sit liv nøje efter lægernes anvisninger. Hans læger forspilder ingen chance for at opdyrke nye sygdomstegn og gnider sig i hænderne over de utallige dyre behandlinger, Argan betaler dem for. I sin iver efter konstant at have adgang til lægelig behandling, vil Argan gifte sin ældste datter bort til en åndsforladt lægesøn. Hans datter, Angélique, har imidlertid lagt andre planer, for hun har forelsket sig i den charmerende Cléante.

Gennem forviklinger, forklædninger og intriger stiller Molière skarpt på selvbedragets anatomi, og spørgsmålet er; hvem narrer hvem?

Store Scene
Premiere 31. august 2017 kl. 19:30

Spilleperiode
31. august - 30. september 2017

Priser
Fra 30 - 335 kr.

Varighed
Ca. 2 timer og 5 min. inkl pause

Forpremierer
29. august 2017 kl. 19:30
30. august 2017 kl. 19:30

Klassisk komedie

Tip en ven

Pressen skrev

Berlingske, Anne Liisberg

Strålende selvbedragerisk mumbo-jumbo
Odense Teater rammer plet på komedieskiven med denne usandsynligt veloplagte og velspillede udgave af Molieres »Den indbildt syge«.
Trods Argans sørgelige endeligt og blot momentvise erkendelse af egen selvbedrageriske dårskab stråler fornuftens og kærlighedens stemmer ud fra denne overdådige iscenesættelse, der livssultent spiller i hele teaterklaverets bredde fra det elegante til det groft forudsigelige – og serverer os en både sprudlende og traditionstro klassikerfortolkning med lige tilpas stikkende brod.

Børsen, Lars Wallenberg

Brilliant Molière i Odense med stærke skuespillere
Anders Gjellerup Koch og Malene Melsen er suveræne i Molières "Den indbildt syge", der åbner sæsonen på Odense Teater med et brag.

CPH Culture

"DEN INDBILDT SYGE er en opløftende oplevelse, og atter en gang glæder man sig over, hvor stærkt et ensemble, der findes på Odense Teater."
Læs hele anmeldelsen her.

Fyens Stiftstidende, Lene Kryger

Rablende og løssluppen komik
Odense Teaters opsætning af "Den indbildt syge" er ikke bare godt håndværk, men også en fortolkning af
Molières komedie, der tør noget så gammeldags som at være almendannende. (...) Man er mere end godt underholdt med "Den indbildt syge".

Gregers Dirckinck-Holmfeld

Molieres ’Den indbildt syge’ i fuldt, lattervækkende galop på Odense Teater.
Læs hele anmeldelsen her.

Jyllands-Posten, Henrik Lyding

Pragtopsætning af ”Den indbildt syge” på Odense Teater – en vild farce med hjertet i behold.

Kulturkongen, Helle Nielsen

"Jeg kan kun sige, - gå ind og se det!"
Læs hele anmeldelsen her.

Kulturkongen, Kåre-Emil Hansen

"Den indbildt syge" rammer lige ned i nutidens fokus på sundhed og konsekvenserne af denne. Stykket er ekstremt veludført. Skuespillernes præstationer er fabelagtige. Samspillet med publikum utroligt velfungerende. En meget gennemført, relevant og underholdende forestilling.
Læs hele anmeldelsen her.

Kulturkongen, Maria Olsen

Hylende morsom hypokonder-komedie
Odense Teater formår endnu engang at danne de perfekte rammer til en sjov aften ude. Med DEN INDBILDT SYGE åbner de sæsonen med et ordentligt latterbrøl takket være Molières klassiske komedie.
Læs hele anmeldelsen her.

Oversættelse Peer Hultberg

Iscenesættelse Kjetil Bang-Hansen

Scenografi og kostumer John Kristian Alsaker

Lysdesign Jens Klastrup

Lyddesign Rudi Senf

Pressefotos

Se flere

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK