DEN POLITISKE KANDESTØBER

Den politiske kandestøber er satire til tiden, skrevet i 1722, sat under ny lup i 2017: Holberg spejler den danske folkesjæl i en politisk komedie fuld af gakkede scenarier, bondske konflikter og spraglede karakterer. Hvis Holberg havde levet i dag, havde han ganske givet fundet inspiration i det aktuelle, politiske livs kulør og personsager.

Henrik Koefoed er kandestøberen, der hellere vil være politiker. I stedet for at passe sit arbejde og sin familie, sidder han på kroen med en håndfuld ligesindede, der nok mener at vide, hvad der betyder noget for dansken. Almindelige menneskers almindelige problemer har de jo selv tæt inde på kroppen. Kandestøberen læser også aviser og politiske håndbøger, så han er godt underrettet om indenrigs- og udenrigssager. Han er faktisk langt bedre egnet til at sidde med den politiske magt, end dem, der nu gør det. Hvis han selv skal sige det. Og blandt byens småhandlende vinder han tilslutning til sine holdninger.

Da det kommer den herskende magt for øre, at kandestøberen smeder politiske rænker, føler de sig truet: Den mand skal standses! Han må bringes til indsigt om, at „et er søkort at forstå, et andet skib at føre". Man kan ikke risikere, at kandestøberens luftkasteller får grobund. Så han udnævnes – på skrømt – til borgmester, og overdænges med politiske sager, som han ingen forudsætning har for at håndtere. Han vikles ind i et virvar af forklaringer og bortforklaringer, bilag, afsløringer og lokumsaftaler, der ikke holder vand i byretten. Mens sagerne ruller for kandestøberen, slider hans frue (Mette Horn) med at lære kunsten at omgås byens andre fine fruer, og hun har lige fået smag for at være fornem, da læsset vælter for hendes mand.