DEN VÆGELSINDEDE

STJERNEARRANGEMENT

STORE SCENE - TORSDAG 10. SEPTEMBER, KL. 17.30-18.30

Mød de to dramatikere Ditte Hansen og Louise Mieritz som har skrevet denne moderne version af Ludvig Holbergs komedie. Sammen med instruktør Jens August Wille og skuespiller Rikke Lylloff vil de fortælle om arbejdet med forestillingen.

>> Tilmeld dig her

(Stjernearrangementerne er forbeholdt Odense Teaters Stjernekunder)

Odense Teater har bedt to af Danmarks sjoveste kvinder, Ditte Hansen og Louise Mieritz, tage temperaturen på det moderne menneske i en modernisering af Holbergs komedie DEN VÆGELSINDEDE. 

Ditte, Louise og Holberg har det tilfælles, at de er eminente til at beskrive menneskets pinligheder. Hvorfor er vi så bange for at vælge? Og hvorfor tror vi altid, at græsset er grønnere hos naboen?

Ditte Hansen og Louise Mieritz er ikke bange for at gøre befriende grin med hverken sig selv eller andre. Det har de senest vist i deres tv-serie DITTE OG LOUISE. Ligesom Ditte og Louise var Holberg eminent til at fortælle om menneskets pinligheder, og derfor var det oplagt at få de to til at skrive en ny version af DEN VÆGELSINDEDE. Selvom stykket er skrevet i 1722, er det meget moderne med sit fokus på den menneskelige foranderlighed og ubeslutsomhed. 

Louise: ”Vægelsindet er et godt billede på vores krise over at have frit valg på alle hylder i dag. Jeg kan i hvert fald spejle mig selv rigtig meget i hovedpersonen Lulus tvivl om, hvorvidt hun skal være romantisk, sexet, karrierekvinde eller sælge alle sine ejendele og blive nødhjælpsarbejder i Afrika. Det er alt sammen muligt, man skal bare vælge.”

Ditte Hansen og Louise Mieritz’ version af DEN VÆGELSINDEDE foregår i en moderne genkendelig verden, hvor Holbergs hovedperson, dameskrædderen Lucretia, er blevet til modeskaberen Lulu.

Ditte: ”Vi har stort set beholdt Holbergs figurer, struktur og idé med at belyse et menneskeligt karaktertræk, som vægelsindet, gennem et menneske, der er helt gennemsyret af det. Vi har ryddet lidt ud i tjenerne, for dem har vi jo ikke så mange af i dag.”

Louise: ”Bortset fra Lulus tjener Henrik. Ham har vi beholdt. I modeverdenen har man også stadig tjenere eller assistenter, som nærmest er slaver. Så det kunne godt give mening.”

Ditte: ”Lulu er katalysator for to parforhold, der går i skuddermudder.”

Louise: ”Fordi parrene ikke har forventningsafstemt særlig godt, kan man vist roligt sige. De to kærestepar kan ikke rigtig få kærligheden til at fungere. Umiddelbart virker de som to umage par, men måske skal de egentlig bare prøve at snakke sammen. Vi har gjort Lulus egen kærlighedshistorie mere romantisk, end den var hos Holberg. Der er kommet noget romantisk komedie lidt a la Bridget Jones møder Colin Firth over historien mellem Lulu og videnskabsmanden
Janus, som er helt fascineret af hende. Lulu møder en mand, der virkelig vil have hende og kan rumme alle hendes mærkværdigheder. Spørgsmålet er så, om Lulu kan være den samme så
længe, at hun kan sige ja til kærligheden ..."

Ditte: ”Men det er ikke bare Lulu, der har et problem. Vi har spredt vægelsindet ud mellem alle stykkets personer. Vi synes, det er et klassisk træk ved os moderne mennesker, at vi er så forkælede og har svært ved at mærke os selv. Når vi kan vælge alt, hvad har så værdi? Hvem skal vi være?” 

Holbergs stykker havde altid en morale, noget publikum skulle lære af stykket. Har I også en morale, eller noget I gerne vil have at publikum tænker over, når de går ud af teatret? 

Louise og Ditte: ”Vores morale er blevet ”at græsset ikke nødvendigvis er grønnere på den anden side. Det er grønnest, der hvor du vander det.” Det kan være, at man nogle gange skal blive og kæmpe for kærligheden, selvom den er besværlig. Og pleje den. Måske skal vi også leve lidt mere i nuet. Når vi hele tiden har travlt med at komme videre til næste parforhold eller næste livsstilsprojekt, risikerer vi at gå glip af alt det vigtige. Lige meget hvad du vælger, så vælg det, og vær tilstede i det du gør!”

Selvom Ludvig Holberg blev født i Norge, regnes han i dag for en af de største danske dramatikere. Dengang var Norge og Danmark samlet i ét stor-kongerige under den enevældige danske kong Christian V. Holberg blev født i den levende norske handelsby, Bergen, i 1684. Som 17-årig flyttede Holberg til København, hvor han begyndte at læse på Københavns universitet. 

I årene 1714-16 tog Holberg på dannelsesrejse til Italien og Frankrig. Her oplevede han de inspirationskilder, der skulle blive grundlaget for både hans æstetik og politiske engagement.

I Italien overværede han blandt andet den komiske teatertradition Commedia dell’arte i Rom. Sin hovedinspiration fik Holberg dog i Frankrig, hvor han overværede den franske dramatiker Molières teaterstykker. Her var intrigen bygget op om en naragtig hovedperson, men narrestregerne var tilsat en politisk spydighed. En kritik af hele det hierarkiske samfund, som kunsten både i Danmark og i Frankrig udsprang fra. 

Holberg begyndte straks med stor hastighed at producere sine værker, i hvad han selv kaldte sin ”poetiske Raptus”. Hensigten var at moralisere – det vil sige, at diskutere den menneskelige adfærd kritisk. Og ingen var for fine til at blive udstillet. I Holbergs værker blev alt vendt på hovedet. Bonden kunne blive adelig for en dag i ”Jeppe på bjerget” eller den lærde, intellektuelle kunne vise sig at være håbløst dum ”Erasmus Montanus”. Fælles for alle hans stykker var, at gode og moderne fornuftsprincipper blev udfordret af magt, selvbedrag og dumhed.