Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Ding Dong

(Klokkeværket)

En forårskåd farce; fuld af virvar og erotiske eskapader med de forkerte mennesker på de helt forkerte tidspunkter.

Den dameglade Pasternak har endelig fået foden indenfor døren hos den smukke Leonora. Men
Leonora lader sig ikke så let forføre. Hun er nemlig godt gift, og ingen kan lokke hende ud i utroskab. Altså med mindre hendes mand var hende utro først. Så ville hun slå igen for at gengælde smerten. Pasternak håber inderligt, at det vil ske, for han er klar.

Der er bare det, at Leonoras mand egentlig ikke har tænkt sig at være utro, og at Leonora faktisk har udset sig en helt anden mand at hævne sig med, hvis det alligevel skulle ske. Det ved Pasternak imidlertid intet om, så han prøver ihærdigt at få taget Leonoras mand på fersk gerning med Leonora som vidne.

Før de får set sig om involverer afsløringen også en døv kvinde, en pubertetsramt piccolo, en detektiv og et klokkeværk under madrasserne på et hotelværelse.

Med sit skarpe og komiske blik for ægteskabets natur - med sidespring, og mistanker om samme - slog den franske dramatiker Georges Feydeau sig fast som en af farcens fornyere.

Store Scene
Premiere 4. maj 2018 kl. 19:30

Spilleperiode
4. maj - 2. juni 2018

Priser
Fra 160 - 335 kr.

Varighed
Ca. 2 timer og 35 min. inkl. pause

Forpremierer
2. maj 2018 kl. 19:30
3. maj 2018 kl. 19:30

Farce

Tip en ven

Pressen skrev

CPH Culture, Michael Søby

''DING DONG er med andre ord en farce, der kræver et stærkt ensemble, men det har man sandelig også på Odense Teater. Anført af en teaterchef, der ikke er bange for at give dem plads til at vise, hvad de kan.''

Jyllands-Posten, Henrik Lyding

''Bedårende stilsikker og meget vittig opsætning af klassisk fransk utroskabsfarce.'' 

Morten Buckhøj

''Ding Dong er en god griner i det spirende forår i Odense''. 

Af Feydeau

Oversættelse Peter Dupont Weiss
Iscenesættelse Jens August Wille
Scenografi og kostumedesign Camilla Bjørnvad
Lysdesign Elroy Villumsen
Lyddesign Rudi Senf
Koreografisk konsulent og stagefight Esa Alanne

Pressefotos

Se flere

Forårskåde skuespillere

Er forviklingerne imellem Rickard, Leonora og Oscar mon også begyndt at gribe om sig uden for scenen ...?

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK