Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Fest I Lønneberg

Af Astrid Lindgren

"Jeg gjorde det bare af godhed", Emil Svendsen, Katholt, Småland

“EEEEMIL”, råber Anton Svendsen, så det runger i hele Katholt. Nu har Emil fra Lønneberg igen været ude på ballade. “Jeg gjorde det bare af godhed”, siger han, men det er der ikke mange, som forstår. Alma Svendsen skriver fortvivlet i sine stilehæfter om sønnens skarnsstreger. Og Emil, ja, han må gang på gang sidde i værkstedet og tænke over sine gale streger, mens han snitter træmænd. 

Malkepigen Line er overbevist om, at Emil ender i Helvede, så forfærdelig som han er. Heldigvis har Emil sin bedste ven, gårdskarlen Alfred, og lillesøster Ida, som begge synes, at Emil er god nok, præcis som han er. 

Vi er med, når Ida bliver hejst op i flagstangen, og når Emil holder julegilde for sognets fattiglemmer. Mød også Tyttebær Maja, Kommandusen og alle de andre vidunderlige figurer fra Astrid Lindgrens dejlige og livskloge fortællinger om Emil.

FEST I LØNNEBERG er Odense Teaters helt egen dramatisering af fortællingerne om Emil, og det er én af de seneste årtiers mest populære familiejuleforestillinger på teatret.

Undervisningsmateriale

Gratis koncert med Odense Teaterkor i foyeren
8. december kl. 18.15

Store Scene
Premiere 12. november 2014 kl. 18:30

Spilleperiode
12. november - 23. december 2014

Varighed
Varer ca. 2 timer inkl. pause

Premiere 12. november

Tip en ven

Pressen skrev

Fyens Stiftstidende

"Odense Teaters genopsætning af ”Fest i Lønneberg” er, trods nye tegneserieundertoner, velkendt, uforanderlig og rar på den trygge måde."

Jyllands-Posten

"Magi og komik
Forestillingen er som de tidligere gange, den er blevet spillet, særdeles vellykket. I centrum står denne gang Frederik Ømann som Emil – charmerende, drenget og helt rigtig. Der er knald på skarnsstregerne fra begyndelsen, gode sange og vittigt komediespil over hele linjen, uden at det bliver hverken tuttenuttet eller dumt i Kurt Dreyers glimrende iscenesættelse. Resultatet er en sød og varm juleforestilling, der samtidig er en fin introduktion af teatrets magiske verden for de mindste, mens der er nok af figurmæssig finkomik at klukke over for de voksne."

Kjerteminde Avis

"Odense Teaters juleforestilling er den perfekte optakt til julen for hele familien (...)

Publikum hygger sig med Emils skarnsstreger, hvad enten hans hoved sætter sig fast i suppeterrinen eller han – på opfordring – hejser sin søster Ida op i toppen af flagstangen, klædt i rødt og hvidt, så hun kan tages for at være Dannebrog. Det er rigtig uretfærdigt, at Emil for skylden for den."

Iscenesættelse Kurt Dreyer

Oversættelse og bearbejdning af Ninette Mulvad

Scenografi Christian Tom-Petersen

Kapelmester Michael Salling

Musiker Guy Moscoso
 

Pressefotos

Se flere

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK