Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Festen

Alle familier har en hemmelighed

Familie og venner indfinder sig på godset, hvor far Helges 60-års fødselsdag skal fejres. Den festlige anledning til trods lurer sorgen over lillesøsterens nylige død.  Alle familier har en hemmelighed. Midt under festen rejser Helges ældste søn Christian sig op med to taler i hånden. Et årelangt misbrug af Christian og den afdøde tvillingesøster blotlægges foran de intetanende gæster. På anklagebænken sidder festens midtpunkt; deres far, fødselaren, som ikke blot har incest, men også sin datters selvmord på samvittigheden. Festens deltagere vælger i første omgang at overhøre anklagerne og feste videre, men familiens løgn får endnu et vidne, da datteren Helene læser afskedsbrevet fra sin søster højt. 

Sandheden begynder langsomt at gå op for de rystede gæster og de måske medvidende familiemedlemmer. En nat i erkendelsernes vridemaskine bringer familien mod en ny dag, hvor Helge afmægtigt afgiver sin tilståelse over morgenmaden.

I rollen som Helge fejrer Steen Springborg sit 40 års skuespillerjubilæum, og som hans kone ses Susanne Breuning. Rollen som Christian spilles af Mads Knarreborg og de to andre søskende af Nikolaj Bjørn-Andersen og Julie Agnete Vang.

I 1998 kunne Festen opleves på de danske biograflærreder. Filmen, som er instrueret af Thomas Vinterberg, tog anmeldere samt publikum med storm og vandt juryens specialpris ved filmfestivalen i Cannes i 1998.

I 2002 havde Festen urpremiere som teaterforestilling. Teaterversionen er siden blevet spillet med stor succes på scener over hele verden. I 2015 havner Festen et sted den aldrig har været – på de danske landeveje.

Store Scene
Premiere 26. marts 2015 kl. 19:30

Spilleperiode
26. - 28. marts 2015

Spilletider
Torsdag kl. 19.30
Fredag kl. 19.30
Lørdag kl. 16.00

Varighed
Ca. 1 time og 50 minutter inkl. pause

Gæstespil Folketeatret

Tip en ven

Pressen skrev

Frederiksborg Amts Avis

Gregers Dirckinck-Holmfeld

"‘Festen’ i Folketeatrets turné-udgave har uhygge og surrealistiske træk, så tæt på filmens realisme, at det nok skal ryste en og anden i de små hjem, når forestillingen nu vandrer på landevejen."
> Læs hele anmeldelsen her

Jyllands-Posten

"Skræmmende god turnéteaterudgave af ”Festen”.
Aldrig har den været så rå og intens som her med en suveræn Steen Springborg i centrum."

Af Thomas Vinterberg og Mogens Rukov i Bo Hr. Hansens sceniske version

Iscenesættelse Geir Sveaas

Medvirkende Steen Springborg, Susanne Breuning, Mads Knarreborg, Julie Agnete Vang, Nikolaj Bjørn-Andersen, Christopher Læssø, Lise Koefoed, Meike Bahnsen, Troels II Munk, Ulver Skuli Abildgaard, Jesper Riefenstahl, Sofie Torp

Scenografi Marianne Nilsson

Pressefotos

Se flere

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK