Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Henrik Og Pernille

En sprudlende veloplagt komedie af Ludvig Holberg

Når katten er ude, danser musene på bordet. To tjenestefolk, Henrik og Pernille, har hver især fået den idé at give sig ud for deres herskaber. I lykkelig indbildning planlægger de to forklædte et lynbryllup, begge overbevist om at de har skudt papegøjen og fundet en velhavende ægtefælle.

De kindkysser, spiller rige og umådeligt forelskede for alle pengene. Først da vielsen er forrettet, opdager de fejltagelsen.
Samtidig får den ene forvikling og forveksling efter den anden jorden til at ryste under dem, især da deres respektive herre og frøken blander sig i spillet. De to skulle nemlig have haft hinanden, men Henrik og Pernilles maskerade er ved at få det hele til at ramle.

Dette lille mesterværk af Holberg viser menneskets uimodståelige trang til at pynte sig med lånte fjer, og var ifølge Holberg selv hans mest velkomponerede komedie. Som han skrev: "Der fremtræder ikke en eneste person
på skuepladsen, uden just på den tid og ligesom udi det samme øjeblik han ventes.”

Værkstedet

Spilleperiode
9/9 - 9/10 2010

Tip en ven

Nyskrevet af Bent Holm

Iscenesættelse Jens August Wille

Scenografi Camilla Bjørnvad 

Medvirkende Peder Dahlgaard, Malene Melsen, Michael Grønnemose, Lila Nobel Mehabil, Mette Maria Ahrenkiel, Claus Riis Østergaard, Kurt Dreyer, Mikkel Bay Mortensen og Mogens Rex

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK