HIMMEL UDEN FUGLE

HIMMEL UDEN FUGLE er et helt nyt teaterstykke skrevet af den prisbelønnede danske dramatiker Julie Maj Jakobsen.

Med HIMMEL UDEN FUGLE stiller dramatikeren Julie Maj Jakobsen skarpt på vores forhold til vores egen og andres frihed - både på de indre og ydre planer. Vi har mødt hende til en snak om begrebet frihed, og hvordan frihed og begrænsninger er tæt forbundet.

I HIMMEL UDEN FUGLE møder vi mennesker, der forholder sig forskelligt til begrebet frihed. Hvordan forholder du dig til begrebet frihed?
- Jeg synes begrebet frihed er overvurderet - og ofte misforstået. I hvert fald her i denne privilegerede del af verden. Der findes forskellige slags frihed. For eksempel politisk frihed og ytringsfrihed. Men det er den eksistentielle frihed, jeg er optaget af her. Den frihed der opstår, når vi tager vores tilværelse på os og tager ansvar for de valg vi træffer. Jeg mener, vi tit forveksler frihed med personlig selvrealisering, og det har i mine øjne ikke noget med frihed at gøre. Frihed handler om personligt ansvar. Om at erkende det liv jeg har, med de omstændigheder og relationer det indeholder, hvor hårdt og begrænsende det end føles. Det kræver, at jeg både kan se indad og udad og se den sammenhæng, jeg er en del af.

Vil du sige, at man både kan kæmpe for og imod sin egen frihed?
- Ja, jeg tror bestemt, man kan kæmpe for og imod sig selv og sin egen frihed. For eksempel kommer jeg indimellem til at tro, at det er alle mine bekymringer, der begrænser mig og gør mig ufri, så jeg forsøger at undgå bekymringer. Men det er jo helt bagvendt, så ender jeg på flugt fra mig selv. Det interessante er, hvorfor det er så svært for os at stå i livet og tage det på os og tage ansvar for det? Når livet ikke former sig helt, som vi ønskede, så er det nemmere at lægge ansvaret fra sig og placere skylden udenfor os selv.

Er der så tale om et frihedsparadoks? Vi kan ikke føle os fri uden på samme tid at føle os bundet?
- Ja, det hænger sammen. Begrænsninger er en uundgåelig del af livet, og vi er nødt til at tage livet i alle dets facetter på os. Det er jo først, når vi erkender, at vi er bundet, at vi kan handle frit og dermed få mulighed for at vokse som mennesker. Ellers ender vi på flugt. Og flugten kan ligne frihed og endda føles sådan for en stund. Men der venter ikke noget for enden. Friheden er tom. Ligesom en himmel uden fugle.