Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

ILDFUGLEN

Moderne ballet med musik af Stravinsky

Det bliver en aften i dansens tegn, når Dansk Danseteater inviterer publikum indenfor til to forskellige værker af koreografen Tim Rushton. ILDFUGLEN indledes nemlig af en lille koreografisk appetitvækker kaldet MEN IN COATS skabt af Rushton i 2010 om nutidens kærlighedsmøder. Værket danses til toner fra den New York-baserede komponist Philip Glass.

Aftenens premiere er Tim Rushtons nye udgave af ILDFUGLEN. Den oprindelige ballet (L'Oiseau de Feu) blev uropført i Paris i år 1910 af Ballets Russes med musik af komponisten Stravinskij. Værket er siden da blevet kaldt et mesterværk og er da også blevet fortolket på ny af nogle af verdens bedste balletkompagnier.

Nu er turen kommet til Tim Rushtons, der siden sin ungdom har haft en lidenskabelig forkærlighed for Stravinskijs kompositioner. Rushtons har med denne nye version af ILDFUGLEN fornyet den oprindelige russiske fabel om den magiske fugl, som er god og ond på samme tid. Ildfuglen er i hans udgave blevet til en rå punk-chic, hvis traditionelle røde tutu er blevet skiftet ud med sorte læderbukser. Det betyder, at iscenesættelsen er ny og trinsproget moderne, mens musikken forbliver, som vi kender den.

Tim Rushtons og den kunstneriske skabelsesproces:
Rushtons er en intuitiv koreograf, der ofte skaber sit trinsprog i mødet med danserne eller ud fra et indgående kendskab til den enkelte dansers karakter og livshistorie. Dette tilfører hans værker både nærvær og formidlingsmæssig styrke. Rushton har samtidig sans for at sætte organiske og mytiske trin til de tanker og historier, som ord alene ikke formår at udtrykke.

De to værker:
MEN IN COATS: Ca. 15. min
ILDFUGLEN: Ca. 45 min.

>> Optakt ved Dansk Danseteater
Torsdag 31. marts og fredag 1. april 2016 kl. 18.15

Dansk Danseteaters nationale turnéleder Jason Nelson giver sammen med en af danserne fra kompagniet en mere indgående introduktion før aftenens forestilling. Her får publikum ikke blot et indblik i arbejdsprocessen og de tanker, som ligger bag forestillingen. Det er samtidig en mulighed for at møde og stille spørgsmål til udvalgte dansere. Introduktionen vil foregå både på dansk og engelsk, da danserne kommer fra flere forskellige lande.

> Tilmeld dig her
Der er begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig.

Store Scene
Premiere 31. marts 2016 kl. 19:30

Spilleperiode
31. marts - 1. april 2016

Priser
Fra 50 - 415 kr.

Varighed
Ca. 1 time og 5 minutter uden pause

Gæstespil Dansk Danseteater

Tip en ven

Pressen skrev

Berlingske

”Allesandro Sousa Pereira træder stærkt i karakter som Tyranen med de store og magtfulde bevægelser. Og Lucia Pasquini er smuk og ekspressiv som den unge forelskede pige med det flammerøde hår.”

Børsen

”Danserne er fremragende i Ildfuglen”

Cph Culture

”Ildfuglen slår gnistre”

Frederiksborg Amtsavis

”Alle sejl er sat for at gøre ”Stravinskijs Ildfuglen” til en begivenhed i forårssæsonen, og det er lykkes!”

Gregers Dirckinck-Holmfeld

”Rushton og hans dansere skaber trin og forløb præcist og sublimt, der får musik og dans til at forenes”

Information

”Flammende flot Ildfugl”

Jyllands-Posten

"Magiske dansebilleder"

Kristeligt Dagblad

”De ni dansere bevægede sig med suveræn smidighed omkring på den store scene med den spanske danser Elena Martinez Ibar som en sortklædt, på én gang dæmonisk og dårende dejlig ildfugl”

Out and About

-

Politiken

”Ildfugl er et mørkt vingeskudt, sensuelt kræ, der slæber sig mere langs jorden, end hun bevæger sig opad, imod himlen. Det er stærkt.”

MEN IN COATS

Koreografi: Tim Rushton

Musik: Philip Glass, Soundtracket til filmen ’The Hours’ (båndet musik)

Medvirkende: Dansk Danseteaters dansere

Lysdesign: Jacob Bjerregaard

Kostumer: Charlotte Østergaard

Urpremiere 9. august 2010, Københavns Politigård

ILDFUGLEN

Koreografi: Tim Rushton & Jason Nelson i samarbejde med Dansk Danseteaters dansere

Musik: Igor Stravinskij (båndet musik)

Medvirkende: Dansk Danseteaters dansere

Lysdesign: Jacob Bjerregaard

Kostumer: Åsa Gjerstad

Scenografi: Johan Kølkjær

Pressefotos

Se flere

Ildfuglen Turné Trailer

Dansk Danseteater

Interview med Maxim-Jo Beck McGosh

Se interview med danser Maxim-Jo Beck McGosh.

Ildfuglen med nye vinger

Den oprindelige Ildfuglen-ballet (L'Oiseau de Feu) blev uropført i Paris i år 1910 af Ballet Russes’ under ledelse af Diaghilev med musik af Stravinskij.  Selv den dag idag, godt og vel 100 år efter premieren, er balletten et must for alle musik og danse-interesserede, og derfor er det også et drømme-scenarie for Tim Rushton, som endelig har fået mulighed for lave en moderne version af klassikeren:

”Jeg har altid haft en stor kærlighed til den klassiske musik, og jeg har danset mange balletter med musik af Stravinskij. Men jeg har aldrig rigtig kunnet genkende mig selv i den oprindelige opsætning, hvor Ildfuglen er iklædt rød fjerparyk og rødt strutskørt. Derfor ville jeg gerne lave min egen moderne version, hvor fortællingen er mere nutidig. Det har også været nødvendigt for mig at få danserne med på rejsen, så vi snakkede meget om, hvem denne ildfuglefigur var, og vi talte os frem til, at hun er som en ”Fugl Fønix” – en moderne, rå og stærk kvinde a la Lisbeth Salander fra Stig Larssons Millennium triologi. Det har været en meget spændende proces," fortæller han.

Turnéleder Jason Nelson har stået for at koreografere Ildfuglen til Danmarksturnéforestillingen Ildfuglen - med udgangspunkt i Tim Rushtons idé.  Rushton og Nelson har med denne nye version af ILDFUGLEN fornyet den oprindelige russiske fabel om den magiske fugl, som er god og ond på samme tid.  Og I deres udgave er Ildfuglen blevet til  en rå punk-chic, hvis traditionelle røde tutu er blevet skiftet ud med sorte læderbukser. Det betyder, at iscenesættelsen er ny og trinsproget moderne, mens musikken forbliver, som vi kender den.

Top-anmeldelser til ILDFUGLEN
Ildfuglen fik en særdeles flot modtagelse ved premieren d. 12. januar på Teater Republique i København. Informations anmelder Anne Middelboe skrev: "Personligt har jeg ikke set en Ildfuglen, der har gjort så stort indtryk på mig som denne her på Republique (..) Ildfuglen kan genopstå af asken. Flammende flot."

Dansk Danseteaters Ildfuglen som turnéversion er uden prolog og orkester, men som Jyllands Postens anmelder Henrik Lyding pointerer, så er dette uden betydning:

"Tim Rushtons ”Men in Coats” fra 2010 til suggererende musik af Philip Glass – en billedmagisk suite af kærlighedsmøder mellem 9 dansere på en scene mættet med bølgende røg. Det bytte er bestemt ikke dårligt.  Rushtons bud på balletklassikeren ”Ildfuglen” vil også gøre sig uden levende musik. Fordi billederne er så stærke."

Vis mere

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK