Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Inden Jeg Fylder 67

Den pensionerede lærer, Jane Juska, nægter at holde op med at leve livet og kaster sig i stedet ud i det.

Pia Rosenbaum har overtaget rollen som Jane fra Kirsten Lehfeldt

Inden Jeg Fylder 67 handler om 66 årige Jane, der tager kampen op mod fordomme, om hvad man må og ikke må i hendes alder. Jane har en mission. Efter 30 år med fokus på karrieren og et noget tørlagt sexliv, har hun kastet sig ud på datingmarkedet. Det er tid til en rusketur – inden det er for sent.

Det er en smuk menneskelig historie om, at når man handler på noget, man længes efter, og rækker ud efter det, så får man måske noget helt andet og uventet bedre oveni. Inden Jeg fylder 67 er lige så aktuel og morsom for mænd som for kvinder.

Pia Rosenbaum, et fyrværkeri af kvindelig komik, tager os på en svimlende rundtur i de kvinders univers, der står ved indgangen til deres tredje alder. Med festlig saft og kraft fortæller hun os om sine erfaringer, både som uerfaren annonceskribent under ”Personlige” og om uopfyldte ønsker om nærhed, ømhed og fællesskab – efter man er blevet usynlig og gråhåret!

Hun får følgeskab af dansk teaters Grand Old Men – Stig Hoffmeyer og Troels II Munk, som spiller de virile og kampklare tilbedere. Og selvfølgelig dukker en ung mand op! Benjamin Hasselflug får her sin lystspilsdebut! Som kvinden fra højre, fra en anden tidsalder, levendegør Christine Albrechtslund romanfiguren Margaret Mackenzie. Hun kommer med vise ord og nyttige råd, der hjælper Jane til at tage nye beslutninger.

Inden Jeg Fylder 67… kan være en god håndbog i krisetænkning ved kvinders og mænds opdagelse af, at livet sgu snart rinder ud….

Store Scene
Premiere 22. marts 2018 kl. 19:30

Spilleperiode
22. - 23. marts 2018

Priser
Fra 87 - 365 kr.

Varighed
Ca. 2 timer inkl. pause

Gæstespil Landsteatret

Tip en ven

Instruktør Pia Rosenbaum

Forfatter Jane Juska

Scenografi & kostumer Maja Boberg

Medvirkende Pia Rosenbaum, Stig Hoffmeyer, Troels ll Munk, Christine Albrechtslund og Benjamin Hasselflug

Pressefoto Inden Jeg Fylder 67

Odense Teaters pressebilleder kan frit downloades til omtale af Odense Teater og den forestilling, de er taget til. Det er ikke tilladt at bruge materialet i andre sammenhænge.

Pressekontakt: Kommunikations- og salgschef Julie Lindegaard presse@odenseteater.dk / Tlf. 20 71 71 41

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK