Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Jul I Gammelby

Af Leon Feder og Bina Hjorth
Baseret på bogen og tv-serien
af Robert Fisker, Franz Berliner
og Jørn Birkeholm.

Store Scene

Spilleperiode
17. nov - 23. dec. 2004






 

 


Julekomedie for hele familien

I år følger vi juleforberedelserne i den hyggelige Gammelby, hvor sneen daler, og det oser af stemning, der lokker erindringen om barndommens jul frem.

Der er bare lige den krølle på kræmmerhuset, at byens købmand, der også er borgmester, ikke kan tåle at høre ordet jul. Og hans børn, Mads og Mette, vil jo så gerne have sådan et pyntet grantræ, som Kresten Kræmmer har set ude i den
store verden.

Heldigvis bor der drillenisser på borgmestergårdens loft. De slår sig sammen med børnene, og så vendes der ellers op og ned på alting, for: “Hvis I ikke vil
som vi / med julegrød og kage / så kan I tro, at vi skal gi‚ / Jer mange svære dage”. Nisserne tryller mønter om til sten, får bogstaver til at forsvinde fra borgmesterens tale, gør øllet surt og meget, meget mere.

Mon ikke borgmesteren giver sig til sidst, så det alligevel
kan blive en rigtig, hyggelig jul i Gammelby? 


 



Instruktion:
Kasper Wilton
baseret på Leon Feders originale opsætning

Scenografi:
Christian Tom-Petersen
Koreografi og
børneinstruktion:
Jeanette Binderup-Schultz

Kapelmester og musikalsk indstudering:
Michael Salling

Musik:
Tage Elmholdt, Jens Krøyer og Michael Salling

Medvirkende:
Herman, borgmester og købmand: Arne Lundemann
Louise, Hermans kone, borgmesterfrue: Betty Glosted
Mette, deres datter: Kitt Maiken Mortensen*
Mads, deres søn: Anders Lylover Jensen/Palle Birch**
Simon Severinsen, butikssvend: Mads Nørby
Karoline, tjenestepige hos borgmesteren: Malene Melsen
Per Smed: Ole Møllegaard
Kresten Kræmmer, bissekræmmer: Lars Lønnerup
Nissemor: Ulla Ankerstjerne
Nissefar: Klaus T. Søndergaard
Bertel, en ung gadedreng: Carsten Svendsen*
Bager: Kim Westi
Madam Holm: Githa Lehrmann
Postbud: Peter Whitmarsh
Skorstensfejer: Jeppe Broni
Børn og nissebørn**:
Bog-nisse: Ibrahim Ukash Flensborg Madsen/Josephine Heger Søndergaard
Rumpe-nisse: Julie Bøhnke Nielsen/ Benita Minka Bünger
Kop-nisse: Melanie Storm Brahtz/Cecilie Fjord
Kravle-nisse: Camille Sylvest Rasmussen/Maria Louise Skovbo Jessen
Kilde-nisse: Stine Sofie Hansen/Frederikke Arnold-Larsen
* 3. års elever fra Skuespillerskolen v/ Odense Teater
** Børn fra Det Kongelige
Teaters Ballet- og Dramaskole i Odense
Musikere:
Michael Salling: Klaver og harmonika
Catrin Haass Svendsen: Violin

Pressen skrev:

******
"Der er gods i julen i Gammelby - alle børn kan sagtens, hvis deres livs første besøg på Odense Teater gælder "Jul i Gammelby""

"...et stort tak til alle skuespillerne, fordi de spillede så emninet morsomt og hele tiden gav alt, hvad de havde i sig. Derved holdt magien, og stjerne blev tændt for en meget fin teateroplevelse"
Fyens Stiftstidende


 
""Jul i Gammelby" er den perfekte juleforestilling med sjove replikker, masser af håndgribelig komik, indsmigrende sange og et væld af små henrivende nisser..."
Kerteminde Avis
"Der er lagt mange kærlige kræfter i forestillingen, som er meget, meget velspillet og velsunget,..."
"Julen er simpelthen reddet på begge sider af rampen"
Fyens Amts Avis
 
 
"Der er fuld gang i de herlige drillerier og gode indfald i Odense Teaters juleforestilling,...Den har alt det, en familieforestilling skal have..."
"Det er julestemningsfuldt og det er morsomt."
Kristeligt Dagblad

 

Store Scene

Tip en ven

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK