Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Krash & Chopin danser

Moderne danseforestilling

KRASH & CHOPIN DANSER er samtidsdans med afsæt i to vidt forskellige musiktraditioner skabt af den 4-dobbelte Reumertvinder Tim Rushton og vinder af Reumert-juryens talentpris Alessandro Sousa Pereira.

Forstudiet til CHOPIN DANSER blev med stor succes opført i Operaens foyer i august 2017. Værket er skabt af koreograf Tim Rushton, som altid har haft en stor kærlighed til mester-komponisten Frédéric Chopins intime klavermusik. Allerede som klaverbarn stiftede han bekendtskab med Chopins værker, og som voksen fortsatte fascinationen af hans fantasifulde univers. CHOPIN DANSER tager udgangspunkt i Rushtons store begejstring for Chopin og dykker ned i menneskets inderste romantiske relationer.

KRASH er en forestilling med masser af vildskab, kraftfuld powerdans og smittende livsglæde danset til brasiliansk-inspirerede beats skabt af den danske Outlandish-stjerneproducer DJ Turkman Souljah.

Alessandro Sousa Pereira står bag stor-hittet KRASH, som han skabte til Den Kgl. Ballet i 2015. Værket tager afsæt i digtet med samme titel forfattet af den danske poet Niels Frank om sammenstødet mellem forskellige kulturer og er samtidig en ode til Pereiras brasilianske rødder både, hvad angår trin, udtryk og musik.

 

Introduktion til danseforestillingen
Alle med billet til forestillingen kan gratis komme til en introduktion kl. 18.30
Introduktionen varer ca. 25 minutter.
Herefter vil der være en kort pause inden forestillingen kl. 19.30.

Teatersalen/ODEON

Spilleperiode
20. - 21. marts 2019

Varighed
Ca. 1 time og 15 min (inkl. pause)

Gæstespil Dansk Danseteater

Tip en ven

Pressen skrev

Berlingske

Dans, der emmer af maskulin råstyrke og dyrisk urkraft

Gregers DH

.

Kulturtid

.

XQ28

"Krash er et pulserende værk til forskellige trommerytmer – en slags moderne urdans, ekspressivt danset af de medvirkende dansere der får forplantet rytmen til tilskuerne..."

Koreografi: Tim Rushton & Alessandro Sousa Pereira
Dansere: Dansk Danseteaters dansere
Musik: Frédéric Chopin 'Chopin+' af Martin Stadtfeld og Lawand Othman aka DJ Turkman Souljah Souljah
Kostumer: Wood Wood, Maria Ipsen m.fl. | Lysdesign: Raphael Frisenvænge Solholm

 

INSPIRATION TIL UNDERVISNING
Få inspiration til undervisningen i Dansk Danseteaters undervisningsmateriale:
https://joom.ag/Gfga

Pressefotos

Se flere

Videoteaser

Interview med koreograf

Interview med koreografen Alessandro Sousa Pereira

ODEON

I spidsen af Odeon er der to spisesteder:

Café Odeon Social
Har I bare lyst til et hyggeligt måltid, kan I tage en tur i Odeon Social - café-koncept i stueetagen. Her er der højt til loftet, fællesspisning og generelt bare fokus på hygge.
Læs mere om Odeon Social her.

Restaurant Schiøtz
I Restaurant Schiøtz får du en helstøbt oplevelse, med en lækker middag i forbindelse med forestillingen, i spidsen af Odeon. Restauranten stiller høje krav til råvarernes kvalitet. Menukortet er inspireret af danske og franske traditioner, som vil tilfredsstille selv de mest kræsne ganer. 
Læs mere om Restaurant Schiøtz her.

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK