Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Mord På Skackholm Slot

Comedieteatret har efterhånden gæstet Odense Teater mange gange, og hver gang er der noget at grine af

Grev Otto Vilhelm von Skack er død, og nu samles familien på Skackholm Slot til oplæsning af testamentet. Men allerede inden sagfører Rabenfeldt ankommer, bliver grevinde Lydia’s søster Dorothea kvalt… og en skakbrik er væltet på det gamle skakbræt!

Kriminalinspektør Erik Blom bliver sat på sagen og sammen med den yndige komtesse Irene, prøver de at opklare forbrydelsen. Men ak… ganske kort tid efter bliver den franske stuepige Cosette også myrdet… lige som hun skulle til at fortælle kriminalinspektør Erik Blom, hvad hun havde set… og endnu en brik på skakbrættet er væltet….

Hvem begår disse hårrejsende forbrydelser? Er det kokkepigen Fru Mikkelsen? Er det grevinde Lydia’s fordrukne søster Clarissa? Er det baron Hubert af Botfeld  eller er det hushovmester Sejersen?

Dette Agatha Christi’ske drama er lagt i hænderne på amatørteater entusiasterne ”Thalias Tjenerinder”. En gruppe kvinder i deres bedste alder, der kaster sig frygtløse ud i skuespillets svære kunst. Hvad de måtte mangle i talent, bliver opvejet af deres entusiasme. Læg dertil et modeshow, en publikumsquiz, et lysbilledforedrag samt en lyn-dublering.

COMEDIETEATRET er stolte over at kunne præsentere denne vidunderlige farce af ”Svend, Knud og Valdemar” ske dimensioner.

Store Scene
Premiere 23. marts 2015 kl. 19:30

Spilleperiode
23. - 24. marts 2015

Spilletider
Mandag - tirsdag kl. 19.30

Varighed
2 timer og 20 min. inkl. pause

Gæstespil Comedieteatret

Tip en ven

En farce af David McGillivray and Walter Zerling Jnr.

Iscenesættelse Joy-Maria Frederiksen

Medvirkende Vicki Berlin, Pernille Schrøder, Bente Eskesen, Lone Rødbroe og Thomas Mørk 

Jeanne Boel skulle også have medvirket i forestillingen, men kort tid før jul måtte Jeanne Boel desværre forlade forestillingen pga. sygdom. Vi har dog været så heldige, at Bente Eskesen kunne springe til og overtage rollen med meget kort varsel. Bente Eskesen har igennem mange år har medvirket i et utal af komedier og farcer.

Pressefotos Mord På Skackholm Slot

Odense Teaters pressebilleder kan frit downloades til omtale af Odense Teater og den forestilling, de er taget til. Det er ikke tilladt at bruge materialet i andre sammenhænge.

Pressekontakt: Kommunikations- og salgschef Julie Lindegaard presse@odenseteater.dk / Tlf. 20 71 71 41

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK