Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Peters Jul

Et musikalsk juleeventyr for hele familien - frit efter J. Krohns klassiske vers

”Jeg glæder mig i denne tid; nu falder julesneen hvid, så ved jeg julen kommer.” De fleste kender Johan Krohns gamle vers om Peters jul. Nu præsenterer vi Martin Miehe-Renards musikalske teaterversion, digtet ud fra verset om bedsteborgerdrengen Peter i 1850’ernes København.

Peter glæder sig til at fejre julen sammen med sin familie i den københavnske herskabslejlighed i Amaliegade, men han bliver hele tiden skubbet til side og irettesat af juletravle forældre og tjenestefolk.

Peter bliver venner med den fattige lømmel Rasmus og fascineres af hans frihed til at kunne bestemme over sig selv - helt fri for sure barnepiger og forældreformaninger. 
Omvendt synes Rasmus, at Peters liv med tryghed og mad på bordet hver dag virker forjættende.  

Rasmus bor sammen med sin bedstemor Fie og de andre fattige i en baggård på Nørrebro. Fie fortæller, at når man kan se månen og solen på himlen samtidig, kan en snemand opfylde et inderligt ønske. De to drenge ønsker at bytte liv - og det lykkes!

Mens Rasmus nyder sin nye familie, må Peter erkende, at friheden har en høj pris. Det er slet ikke så sjovt at være fri som fuglen, når man ikke har mad i maven. Peter må bruge al sin kløgt og snilde for at få opfyldt et sidste ønske,der kan bringe ham tilbage til sit gamle liv.

PETERS JUL er en varm fortælling om, at den rigtige jul kommer indefra – og at det ikke altid er godt at få alt, hvad man ønsker sig.

Store Scene

Spilleperiode
20/11 - 23/12 2010

Tip en ven

Af Martin Miehe-Renard og Søren Skjold med musik af Lars Fjeldmose

Iscenesættelse Martin Miehe-Renard

Scenografi Emilie Nordentoft

Kapelmester Lars Fjeldmose

Kostumedesign Åsa Lieberath

Koreografi Hanne Jacobsen

Medvirkende 
Peter Benjamin Holmstrøm Nielsen/Samuel Ting Graf, Ida Alice Finn Caspersen/Naomi Ting Graf, Hanne Emma Panduro Findalen/Maria Corydon Smith, Bedstemor/Fattig-Fie Inge Molnes Heramb, Mor/Rosa Mette Marckmann, Far/Den gamle jul Arne Lundemann, Anders/Snemanden Ejnar Brund Gensø, Karen Lila Nobel Mehabil, Rasmus Mads Nicklas Ranch/Lasse Skovmand, Rolf Claus Riis Østergaard, Kresten Betjent/Vigga o.a. Michael Grønnemose, 1. Tjenestepige Mia Lerdam, 2. Tjenestepige/Vinterens dronning Christine Gaski


Fattigfolk, borgere o.a.
Tom Due, Rene Maaløe, Peter Kulmbach, Dorthe Kuhlmann

Fattigbørn, snefnug, borgerbørn o.a.
Maria Thorslund, Sara Emilie Møller Davidsen, Alexander Venø, Victoria Amalie Dam Nielsen, Cecilie Rye Bergen, Mathias Ranch Skov, Frederik Dahler Eriksen / Anna Isabel V. Jeppesen, Sarah Hye Nielsen, Jonas Cheblaoui Jensen, Emil Hyldeborg, Mia Helene Højgaard, Alexander Hedegård, Sara Isabel S. Rasmussen

Musikere
Lars Fjeldmose, Ditte Fromseier Mortensen, Knud Erik Nørgaard, Thomas Ovesen/Kasper Tagel/Morten Jørgensen, Mads Strandgård/Michael Salling/Marie Sønderby Larsen, Jacob Weber/Ole Caspersen

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK