RENT MEL I POSEN

Man kan da godt både blæse og have rent mel i munden, kan man ikke?

Komedier er næsten altid noget med sex. Men i Comedieteatrets nye forestilling ”Rent mel i posen” er det sexede at få politisk magt. Og de dejlige goder, der kan følge med, hvis bare man er lidt kreativ. Vi mødte Comedieteatret under prøverne på forestillingen.

Der var jo de fem minutter i baren, hvor Robert og hans kollega lige sad og vendte et par politiske emner med sin kollega og rejsemakker over en cocktail, så selvfølgelig var turen til Gran Canaria ikke ferie, men hårdt arbejde. Spørg også bare den medfølgende hustru: Hun syntes, det var en afsindigt kedelig ferie på grund af den aften i baren.
Robert Toft Jensen er politiker hos De Røde, og hovedpersonen i Comedieteatrets nye farce ”Rent mel i posen”. Men rent mel i posen er det sidste, han har. For der er ikke meget i familiens liv, der ikke er finansieret af partikassen under dække af at være arbejdsrelateret. Men nu står Robert overfor et partiskifte, der kan give ham en ministerpost, og så er det temmelig uheldigt, at både blomsterkrukker, hundehus og espressomaskine ikke er betalte med det private Dankort. For Roberts nye parti, De Blå, er netop kommet i modvind på grund en række bilagssager.

Det handler om os alle
Det er Comedieteatrets Karsten Jansfort - som også medvirker i forestillingen - der har fundet ”Rent mel i posen” i London. Det originale stykke består udelukkende af virkelige cases fra det politiske liv i England. Alligevel var Jansfort ikke i tvivl om, at stykket var egnet til de danske scener: 
”Jeg så det i London i foråret 2013 lige midt i Venstres bilagssag, så jeg tænkte straks, at hvis vi kunne få lov at bearbejde det til en dansk virkelighed, skulle vi lave det. Og det fik vi lov til,” fortæller Karsten Jansfort.
Det er skuespiller og medstifter af Comedieteatret, Henrik Lykkegaard, der sammen med Danmarks mest produktive og skarpe revyforfatter, Carl-Erik Sørensen, har omskrevet stykket, så det er genkendeligt for et dansk publikum.
”Vi har flyttet stykkets fokus væk fra mulige personsager over til at handle om moral og etik. Det Robert gør, er på sin vis meget menneskeligt. Ikke kun fordi vi godt kan genkende det fra dansk politik, men fordi vi også vil kunne genkende de moralske skred, han foretager fra os selv. Det er for eksempel, når man sidder og skal udfylde selvangivelsen og overbeviser sig selv om, at der er 17 kilometer på en strækning, som Krak kun udmåler til 14,5 kilometer. Det ser ikke ud af så meget, men det er jo et skred,” mener Thomas Mørk, der spiller Robert.
”Som vores instruktør Anders Lundorph skriver i programmet: Har vi så ikke alle sammen prøvet at tage en kuglepen med hjem fra arbejdet? Hvor starter skredet egentlig?” supplerer Karsten Jansfort. 
Men stykket sætter også fokus på, hvad det er, vi som vælgere og borgere falder for hos politikere.
”Hvad er en god politiker? Hvad er det Robert kan, som gør, at han har klaret sig? Han har ikke særligt store visioner, han er ikke nogen stor økonomisk eller socialpolitisk begavelse, men han har en eller anden tæft for det politiske, som han klarer sig på,” mener Karsten Jansfort.
Thomas Mørk, der om nogen er tæt på Robert, beskriver ham som  ”lettere optimistisk og opportunistisk, glad og nok ambitiøs udover egne evner.”
”Jeg tror egentlig, han mener det godt. Han har bare ligeså stille mistet fokus på, hvad det egentlig er, han går og laver. Magten er blevet vigtigere for ham,” siger Mørk.
”Det er magtliderlighed i stedet for almindelig liderlighed,” tilføjer den netop ankomne instruktør Anders Lundorph med henvisning til, at de fleste farcer og komedier handler om sex. Men sådan er det ikke med ”Rent mel i posen”.

Det skal være troværdigt
Da vi møder Comedieteatret, er de i premiereopløb. Stykket sidder der næsten nu, det er mest finpudsning og justeringer, der arbejdes med.
Forestillingen udspiller sig  dels i Roberts hus en halv times kørsel fra København, dels i den lejlighed i Nyhavn, der på papiret er hans arbejdslejlighed.
Scenografien er lavet af Kirsten Brink, som også har lavet scenografi til et hav af danske sommerrevyer samt til de skøre kultforestillinger Crazy Christmas Cabaret, som London Toast Theatre hvert år spiller i Tivoli. Så hun om nogen ved, hvad en god komediescenografi skal kunne:
”Farcer og komedier har tit karikerede figurer,. Derfor skal man som scenograf passe på ikke at forfalde til også at lave dekorationen karikeret og grim. Jeg bliver selv irriteret, hvis jeg ser en forestilling, hvor dekorationen larmer, og det hele bliver for overdrevet. Så bliver det kage på kage.”
Kirsten Brink har skabt to troværdige hjem til familien Toft Jensen, indrettet på en måde, så ”man kan tro på, at det var sådan de ville indrette sig i virkeligheden også”, som Kirsten Brink siger, med favnen fuld af IKEA-puder i moderigtige farver. Hvorfor Robert Toft Jensen indretter sig med puder fra så prisvenligt et sted som IKEA, skal ikke røbes her. Det må man se stykket for at finde ud af.

Respekt for genren
Der er seks skuespillere på scenen i Comedieteatrets ”Rent mel i posen”. Foruden Thomas Mørk og Karsten Jansfort er det Jeanne Boel som trofæhustruen Karin, Lisbeth Gajhede som familiens meget modne ”au pair pige” fra Letland og Tanja Lund Andersen som kæresten til den ikke helt skarpe politikersøn, Rasmus, der spilles af Jakob Femerling Andersen.
Sidstnævnte er helt nyuddannet, og han kan godt skrive under på, at det kræver noget at være sjov.
”Jeg har ikke for alvor prøvet genren før. Når man spiller komedier og farcer handler det enormt meget om musikalitet og timing. Det er meget mere som musik end teater at spille det.”
”Det er enormt inspirerende at lave, og jeg ved, jeg kommer til at bruge det håndværk, jeg lærer her, videre frem. De bedste skuespillere besidder netop evnen til både tragedie og komedie, og jeg tror faktisk, man som skuespiller kan tage mere med fra komedien og ud i de andre teatergenrer, end man kan fra tragedien,” siger Jakob Femerling Andersen og røber dermed, at han kan sige meget mere end det ”fuck”, der ellers er hans primære ordforråd på scenen, hvor han spiller Roberts lidt problematiske søn, Rasmus.
”Jeg har så meget respekt for komediegenren. Der er ikke noget, der spiller sig selv her,” siger Karsten Jansfort, der nok må siges af være en af Danmarks mest garvede skuespillere, når det handler om netop komedier, farcer og revy.
”Vores målsætning, da vi startede Comedieteatret for 10 år siden, var at more og underholde. Og det er derfor, vi laver det her.”