Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

ROBOT

Mere end en forestilling

Robotter er overalt i vores liv, og vi er først lige begyndt. Robotter kan diagnosticere kræft, skrive musik og føre krig, men hvad gør teknologien ved os, og hvad vælger vi at gøre ved teknologien? Odense Teater sætter mennesker og teknologi i spil på helt nye måder med den energiske, lærerige og underholdende totaloplevelse ROBOT.

Med inspiration fra både kunstens og teknologiens verden undersøger ROBOT forholdet mellem menneske og maskine. Hvilke etiske og moralske dilemmaer stiller den fremadstormende udvikling os i? Hvordan har vi haft det med robotter igennem historien? Hvad forestiller vi os om fremtiden?

Vi mennesker bruger robotteknologi til så forskellige ting som at føre krig og til at passe vores børn og ældre. På den ene side er vi vildt fascinerede af teknologiens landvindinger og glade for de muligheder, vi får tilbudt. På den anden side er vi også utrygge ved alt det nye.

Robotterne forandrer vores liv, men hvordan?

Hvad vælger vi?

Hvem vinder, og hvem taber?

ROBOT bliver den sidste forestilling, Odense Teater spiller i Sukkerkogeriet, før vi flytter denne scene til Teatersalen - Odeon. Vi benytter lejligheden til at invitere publikum på en inspirerende vandring, der fører publikum gennem alle Sukkerkogeriets skjulte rum og hemmelige kroge - og på opdagelse i den kunstige intelligens’ forførende og foruroligende univers. 

Forestillingen anbefales fra 14 år.


VANDREFORESTILLING
Forestillingen ROBOT er en vandreforestilling, så sørg for at have praktisk fodtøj på. Du skal ikke hænge dit overtøj i garderoben, men have det med dig rundt til hele forestillingen. 

Sukkerkogeriet
Premiere 4. maj 2017 kl. 19:30

Spilleperiode
4. - 30. maj 2017

Priser
Fra 95 - 190 kr.

Varighed
Ca. 2 timer og 35 minutter inkl. pause

Forpremierer
2. maj 2017 kl. 19:30
3. maj 2017 kl. 19:30

Tip en ven

Pressen skrev

Fyens Stiftstidende

"Kontrastfuld teatervandring i Sukkerkogeriet med forestillingen "Robot" om fremtidens teknologi."

Morten Østergaard, Kulturkongen

"Det er en fantastisk og tankevækkende forestilling, der ikke bare lader dig se passivt til, men som tvinger dig til at tage stilling til, hvilken fremtid du gerne vil have."
Læs hele anmeldelsen her.

Simon Lamhauge Hansen, Kulturkongen

"Stykket, Robot, var en mesterligt udført forestilling, der med en ekstraordinær brug af rekvisitter, teaterlocations, mærkelige roller og kortfilm - skabte et mangesidet og spændende felt omkring fremtiden: robottens nye hjem."
Læs hele anmeldelsen her.

Tenna Bergmann, Kulturkongen

"ROBOT er en etisk og moralsk relevant forestilling om vores fælles fremtid, som ikke hviler i horisonten, men som er her nu - og lige om lidt."
Læs hele anmeldelsen her.

Ungt Teaterblod

"Er du over 14 år, skulle du give dig selv muligheden for at opleve noget helt anderledes teater i Odense og den sidste forestilling på Sukkerkogeriet. Du vil blive forarget, forundret og fornøjet over ’Robot’, og jeg er sikker på, du ikke vil fortryde det."
Læs hele anmeldelsen her.

Idé og koncept
Madeleine Røn Juul, Siggi Óli Pálmason, Sten Løck

Tekst af
Benjamin Kitter, Emil Bodenhoff-Larsen, Githa Lehrmann, Katinka Lærke Petersen, Klaus T. Søndergaard, Kristoffer Helmuth, Kristoffer Spender, Lea Baastrup Rønne, Madeleine Røn Juul, Malene Melsen, Mathias Rosenkrands Bech, Michael Grønnemose, Shakespeare, Sten Løck

Iscenesættelse Madeleine Røn Juul
Scenografi og kostumer Siggi Óli Pálmason
Lysdesign Simon Holmgreen
Lyddesign Kim Malmose
Korkomponist Bent Lundgaard
Koreograf Anete Lotus Jensen

Film
Attrap af Line Kunø / Genesis af Lisa Svelmøe / Digitale af drømme af Ella Rasmussen / Annelise af Pernille Hyllegaard
Filmene er skabt i samarbejde med Odense Filmværksted

Pressefotos

Se flere

TV2 Fyn

Robot-teater ser ind i fremtiden

Forestillingen ROBOT

Skuespiller Kristoffer Helmuth fortæller om ROBOT

Odense - Danmarks Robotby

Odense er Danmarks robotby nr. 1 og er de seneste år blevet internationalt kendt for sine mange tiltag og store innovation inden for robotudviklingen. Odense Robotics er fællesbetegnelsen for et større projekt, der er med helt fremme, når det gælder udviklingen af nye robotter. Odense Robotics består af omkring 70 virksomheder og flere end 1800 ansatte. Derudover findes der over 30 uddannelser i Odense, inden for IT- og robotteknologi. Byen er lidt af en rugekasse også for fremtidens store teknologiske udvikling, og det er ikke for sjov, når mange i Danmark kalder Odense for Robotic Valley.

TeaterBaren Sukkerkogeriet

Du kan spise i Sukkerkogeriet før forestillingen. Bestilling senest to dage før på mail eller telefon. Menukort kan ses på TeaterBarens hjemmeside.

Bestil dine drikkevarer til pausen inden forestillingen går i gang. Så står drikkevarerne klar til dig når pausen begynder. 

Læs mere på www.teater-cafeen.dk
Roersvej 33, 5000 Odense C
Tlf. 21 84 72 10
info@teater-cafeen.dk

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK