Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Tribunehelte

En musikalsk hyldest til kvinden

Otte forskellige mænd bryder ud i den ene sang efter den anden. De fortæller deres historier gennem deres egne, skønne versioner af sange af: Sting, Outlandish, Bamses venner , Anne Linnet, Hank Williams, Tobias Trier, John Mogensen, Thomas Helmig, Jobim, Martin Brygman, Søs Fenger, Elvis Presley med flere

Søndag efter søndag står de der, de store flokke af mænd på stadion. I ét stort fællesskab synger de slagsange, opstemte og vittige, mens de råber og skriger. Når kampen er slut, forlader de stadion hver for sig og vender tilbage til hverdagen; til deres koner, kærester, mødre - eller ingenting

Otte meget forskellige mænd bliver siddende tilbage på tilskuerrækkerne efter at kampen er slut. En smuk kvinde sætter sig ved klaveret og lokker mændene med sin musik.  Gennem pop- og rocknumre og evergreens, gamle viser afslører mændene deres længsler for os med hver deres stemme - følsom, poetisk, morsom og rørende. Det handler om kærlighed - eller manglen på samme. Det handler om håb, drømme og skuffelser.

TRIBUNEHELTE er en gennemmusikalsk teaterkoncert - en hyldest til kvinden i enhver mands liv. For bag hver (tribune)helt står en heltinde. En mor. En kæreste. En kone. Eller den kvinde, han aldrig fik.

 

Mandag - fredag kl. 19.30

Lørdag kl. 16.00

Sukkerkogeriet
Premiere 17. januar 2012 kl. 19:30

Spilleperiode
17. januar - 15. februar 2012

Varighed
2 timer inkl. pause

Premiere 19. jan 2012

Tip en ven

Pressen skrev

Fyens Stiftstidende

"Otte velsyngende herrer og ditto dame giver teaterkoncerten "Tribunehelte" musikalsk, underholdende og for fuld komisk udblæsning"

Jyllands-Posten

"Stærk og medrivende teaterkoncert om otte fodboldtilskueres længsel efter nærhed og parforhold (...) den spænder fra grinet til gråden, fordi den har noget, den gerne vil fortælle om menneskelige relationer og manglen på samme, og fordi den er så eminent besat i Odense. Alene åbningssangen - dansktophittet "Rør ved mig" - sunget tyst og følsomt af hele holdet"

Iscenesættelse Ole Sørensen

Scenografi Søren Glad

Pressefotos

Se flere

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK