Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Trold Kan Tæmmes

Komedie af William Shakespeare

Hvem tæmmer egentlig hvem?

Det er spørgsmålet i Shakespeares veloplagte, klassiske komedie TROLD KAN TÆMMES.

Det slår gnister mellem vildbassen Katharina (Mette Maria Ahrenkiel) og den selvsikre Petruchio (Peder Dahlgaard), der må ty til barske metoder for at vække Katharinas trodsige kærlighed. Kan han tæmme hende? Og
skal han det?

Katharina er rasende og led og ked af sit liv. Det er måske heller ikke så mærkeligt: Alle vil giftes med hendes søde lillesøster Bianca, men den fanden-i-voldske Katharina er for stor en mundfuld for de fleste mænd. Som om det ikke var nok, har søstrenes far, adelsmanden Baptista besluttet, at ingen får Bianca, før Katharina er blevet afsat.

Men så tager den kække og dumdristige lykkeridder Petruchio udfordringen op. Mod et løfte om en klækkelig medgift vover han pelsen og frier til Katharina. Og så begynder Petruchios kvaler for alvor - for hvem vinder?

Store Scene

10. september - 8. oktober 2009

Tip en ven

Pressen skrev

Arbejderen

"Stykket er totalt underholdende, med en perlerække af gode skuespilpræstationer og vidunderlig scenografi, (...)"
 

Børsen

"Herlig mandehørm på Odense Teater. (...) Det slår gnister. Mette Maria Ahrenkiel og Peder Dahlgaard er forrygende i rollerne som den heftige Katarina og hendes bejler og senere ægtemand Petruchio. Skuespillet er en ubetinget fornøjelse"

Fyens Stiftstidende

"TROLD KAN TÆMMES er komedie i højt gear"
 

Fyns Amts Avis

"Arrigtrolden Katerina tæmmes med grove midler i Odense Teaters velspillede, brunstige og brovtende klassiker TROLD KAN TÆMMES"
 

Gregers Dirckinck-Holmfeld

"TROLD KAN TÆMMES er kønskamp med elegant og tvetydig udgang på Odense Teater"

Information

"på Odense Teater har dette nok så umulige stykke fundet en opsætning, der både gør det seværdigt og afsindigt morsomt. (...) "
"Denne fortolkning oser af menneskekærlighed. Og den fremhæver ikke mindst den jævnbyrdighed mellem de to kæmpende forlovede, som gør stykket til en tour de force på verbalbegavelse (...)"
 

Jyllands-Posten

"Lysende dejligt Shakespeare-komedie i Odense. (...) Jens August Wille har tryllet med ordene og leget med kroppene, så komedien som et saftigt festfyrværkeri sprutter overdådigt veloplagt afsted"
 

Teateranmeldelse.dk

"Flot forløst. Odense Teater leverer i dette stykke underholdende teater, hvor skuespilpræstationerne er i top."
 

Af William Shakespeare

Oversættelse Niels Brunse

Iscenesættelse Jens August Wille

Scenografi Camilla Bjørnvad

Medvirkende
Lucentio - Morten Schaffalitzky  
Tranio - Michael Grønnemose 
Baptista Minola - Kurt Dreyer 
Katharina - Mette Maria Ahrenkiel    
Hortensio - Mikkel Stubbe Teglbjærg 
Gremio/Skrædder/Modehandler - Klaus T. Søndergaard     
Biondello - Jacob J. Teglgaard* 
Vincentio - Lars Lønnerup  
Petruchio - Peder Dahlgaard 
Grumio - Mikkel Trier Rygård*  
Bianca - Christine Gaski 
Enke - Betty Glosted 
Curtis - Maria la Cour Brix-Jørgensen*  
Tjener - Anders Cornelius Zoffmann
Tjener - Sune Roholt
Tjener - Jeppe Broni

*3. års elever fra Skuespillerskolen ved Odense Teater

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK