Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

WELCOME TO DENMARK

Et dokumentar-teater-spil

Danmark oplever den største tilstrømning af flygtninge i over 20 år, og hver dag prioriteres der mellem asylansøgerne. Hvem skal have, og hvem skal ikke have asyl i Danmark?

Danmark oplever den største tilstrømning af flygtninge i mere end 20 år, og hver dag prioriteres der mellem asylansøgerne. Prioriteringer, som risikerer at medføre død eller tortur for de implicerede, hvis de bliver sendt tilbage på baggrund af en forkert afgørelse. Men på hvilket grundlag foretages disse afgørelser? 

Visse kriterier fremgår tydeligt af dansk lov og internationale konventioner. Men de fleste asylsager handler ikke kun om juridiske paragraffer, men lige så meget om den enkelte asylansøgers troværdighed. Personlige detaljer om politik, tro og seksualitet kan blive afgørende, når sagen i sidste instans ender i Flygtningenævnet.

I WELCOME TO DENMARK oplever vi systemet indefra med en asylhistorie og en dramatiseret rekonstruktion af Flygtningenævnets arbejde. Publikum inviteres til at tage kritisk stilling - til at stå ansigt til ansigt med et menneske, der måske skal afvises... og udvises.

Læs mere om Paradox Intertainment her

 

Sukkerkogeriet
Premiere 9. november 2016 kl. 19:30

Spilleperiode
9. november 2016

Priser
Fra 110 - 220 kr.

Varighed
Ca. 2 timer og 30 min. inkl. pause

Gæstespil Paradox Intertainment

Tip en ven

MEDVIRKENDE
Aftenens hovedperson er en flygtning fra et af verdens brændpunkter, der fortæller sin historie og uddyber sit asylmotiv.

Thomas Gammeltoft-Hansen er forskningschef med speciale i international flygtningeret og desuden medlem af Flygtningenævnet. Han er vært i dokumentar-teater-spillet, guider publikum gennem den labyrint, som asylsystemet udgør. Han sætter rammen for den afgørelse, der skal træffes.

Tolk for Rigspolitiet og Flygtningenævnet, kriminolog Mehrdad Zamani er ligeledes på scenen.

Desuden medvirker dramatiker og instruktør Daniel Wedel, skuespiller og producent Henriette Rosenbeck samt scenograf og billedkunstner Martin Eriksson.

Pressefoto WELCOME TO DENMARK

Odense Teaters pressebilleder kan frit downloades til omtale af Odense Teater og den forestilling, de er taget til. Det er ikke tilladt at bruge materialet i andre sammenhænge.

Pressekontakt: Kommunikations- og salgschef Julie Lindegaard presse@odenseteater.dk / Tlf. 20 71 71 41

TeaterBaren Sukkerkogeriet

Du kan spise i Sukkerkogeriet før forestillingen. Bestilling senest to dage før på mail eller telefon. Menukort kan ses på TeaterBarens hjemmeside.

Bestil dine drikkevarer til pausen inden forestillingen går i gang. Så står drikkevarerne klar til dig når pausen begynder. 

Læs mere på www.teater-cafeen.dk
Roersvej 33, 5000 Odense C
Tlf. 21 84 72 10
info@teater-cafeen.dk

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK