Regn
Odense Teater
Odense Teater

Menu

I tilfælde af regn

Aflysning/refundering af billetter pga. vejret
Kun gældende for DEN NØGNE KONGE sæson 2016/2017.

Det danske vejr er omskifteligt, og det har vi desværre ingen indflydelse på. Den ene dag er det solskin, den næste regn og rusk. Det er betingelserne for udendørsteater i Danmark. Det lunefulde vejr taget i betragtning, er det derfor også en god idé at klæde sig på, så man er forberedt på lidt af hvert. Bemærk at paraply ikke er tilladt på tilskuerpladserne!

Aflysning ved forestillingens start
Da der ikke kan gives 100% sikre varslinger i løbet af dagen, aflyser vi ikke en forestilling, selvom det har regnet hele dagen. En regnfuld dag kan udvikle sig til en smuk og solrig aften. For at undgå unødige aflysninger tages beslutningen om aflysning først ved den respektive forestillings påbegyndelse. Der er altså intet nyt at hente ved at ringe til os i løbet af eftermiddagen eller aftenen.

Udsættelse
Hvis der forventes opklaring i løbet af 45 minutter, udsætter vi forestillingen.

Afbrydelse
Hvis forestillingen aflyses inden der samlet er spillet 30 minutter af forestillingen, ombyttes/refunderes billetterne.

Det modsatte kan også ske. Sol kan ændre sig til regn. Ofte er der kun tale om byger, hvorfor forestillingen i første omgang afbrydes, hvorefter forestillingen fortsætter. Dette kan ske indtil flere gange. I dette tilfælde ombyttes/ refunderes billetterne ikke.

Det sker også, at regnen ikke hører op, og resten af forestillingen må aflyses efter afbrydelsen. I dette tilfælde gælder følgende retningslinier: Hvis forestillingen aflyses efter en sammenlagt spilletid på over 30 minutter fra forestillingens påbegyndelse, ombyttes/refunderes billetterne ikke.



Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK